Tirsdag aften blev den ukrainske journalist Vjatsjeslav Veremji trukket ud af sin bil i det centrale Kijev, gennembanket og skudt i brystet. Han døde senere af sine skader.
Episoden var den seneste i en række af angreb mod journalister under de sidste tre måneders protester i den ukrainske hovedstad. I starten af december fortalte fagbladet Journalisten, at 52 journalister, herunder danske Johannes Wamberg Andersen, var blevet udsat for vold under optøjerne.
Journalisternes hårde medfart er siden fortsat. Blandt andet gik det ud over regeringskritiske Tetyana Tjernovil, der blev overfaldet og kom meget slemt til skade.
Den 31. januar kunne Human Rights Watch fortælle, at masser af journalister specifikt var blevet udsøgt og angrebet af ukrainsk politi.
Politiet går efter journalister
Taras Shevchenko er direktør for det ukrainske institut for medielovgivning, som arbejder tæt sammen med NGO'en International Media Support, der kæmper for at styrke uafhængig journalistik rundt omkring i verden.
Han har nær kontakt til den ukrainske medieverden og fortæller, at journalister i flere tilfælde har været mål for politiets brutalitet.
- Under protestaktionerne har det været tydeligt, at politiet er gået efter journalister. Vi har registreret mere end 20 tilfælde, hvor det er sket.
- Alle, der opholder sig på Uafhængighedspladsen er i livsfare, også journalister. Hvis politiet eller banditter, som politiet betaler, fanger folk, kan de sagtens bare dræbe dem. Det var det, der skete med journalisten tirsdag aften, siger han.
- Statskontrollerede medier lyver
Det ukrainske mediebillede bliver desuden rodet, fordi statskontrollerede medier ikke er objektive, fortæller Taras Shevchenko.
- Det største problem er, at de fleste medier er styrede af oligarker, der støtter regeringen. Disse medier formidler falsk information og har blandt andet sagt, at politiet ikke slog nogen ihjel.
- De skriver i stedet, at det var demonstranter, der slog hinanden ihjel. Og desværre stoler mange mennesker fra det østlige og sydlige Ukraine på dem, siger han.
Blevet værre under Janukovitj
Men det er ikke kun under de nuværende uroligheder, at det er svært at være journalist i Ukraine. Side præsident Viktor Janukovitj overtog magten i 2010 er situationen blevet gradvist værre, fortæller flere kilder med kendskab til situationen.
- Situationen er helt bestemt forværret. Det har kulmineret på det seneste, men der har været en tradition for undercover-angreb og mere censur siden 2010, siger Jane Møller, der er leder af den østeuropæiske afdeling af International Media Support.
- Det er igen blevet slemt at være journalist i Ukraine. Journalister bliver chikaneret af lokale myndigheder og det er farligt at være kritisk, fortæller Charlotte Flindt Pedersen, der er vicedirektør for det internationale område på Institut for Menneskerettigheder.
Pressefrihedsindeks kritiserer Janukovitj
De bakkes op af Press Freedom Index, der måler pressens frihed og arbejdsforhold ud fra an række forskellige parametre. De placerede i 2013 Ukraine på en plads som nummer 126 i verden. Nær lande som Afghanistan, Honduras og Sydsudan.
Det store fald skete netop i 2010, hvor Ukraine blev nummer 131. Året før, inden Janukovitj kom til magten, var landet placeret som nummer 89. Den placering betød langt fra optimale forhold for journalister, men trods alt langt bedre end den meget kritiske placering, Janukovitjs politik førte til.
- Ukraines store fald skyldes den gradvise nedbrydning af pressefriheden, der har stået på siden Viktor Janukovitj blev valgt i februar, skrev Press Freedom Index dengang om Ukraines placering, som landet altså ikke har forbedret siden.