Han hedder Jihad. Hans id-nummer hos den syriske efterretningstjeneste er 30867. Og nummeret på hans kort er 29456. Kortet er blåt og orange, og det syriske flag danner baggrund under hans billede og chefens underskrift. Men selvom kortet som sådan ikke har nogen udløbsdato, så er Jihad i dag eftersøgt i Syrien, fordi han flygtede fra sit job i efterretningstjenesten den 3. juli 2012. I systemets øjne er han en forrædder.
- Hvis de finder mig, slår de mig ihjel. Naturligvis, siger den 32-årige mand.
Derfor møder jeg ham på hans hemmelige bopæl i Tyrkiet. Jeg har kendt ham i over halvandet år og kendt til hans historie i et år. Først nu er han parat til at fortælle den. For hans fortid i efterretningstjenesten har haft store konsekvenser. I øjeblikket lever han illegalt i Tyrkiet og har ingen muligheder for at vende hjem.
Den syriske efterretningsstat
Syrien råder over et uoverskueligt netværk af efterretningstjenester og specialafdelinger, der tilmed undersøger hinanden og de enkelte agenter. Det er de berygtede efterretningstjenester, der står bag arrestationer af tusindvis af oppositionsfolk, som efterfølgende er forsvundet.
Sikkerhedsstyrkerne og efterretningstjenesterne udgør rygraden i præsident Assads brutale diktatur, og i sidste måned blev tusindevis af billeder lækket af en insider, der viste systematisk udsultning og tortur af fanger.
Ekspert i Facebook
Jihad var en del af dette system. Han blev ansat i afdelingen "general intelligence" i 2007. I april 2011, da revolutionen var i sin anden måned, blev han flyttet fra sin afdeling i udkanten af Damaskus til hovedkvarteret i centrum af hovedstaden. Jihad var specialiseret indenfor internet og Facebook. Han var ingen "stor fisk", som han siger, men der var brug for hans evner, og efterretningstjenesten var på stikkerne på grund af demonstrationerne mod præsident Bashar al-Assad.
- I vores system er det folk som mig, der gør arbejdet. De øverstbefalende modtager blot de informationer, jeg giver. Så jeg havde stor indsigt i, hvordan systemet arbejder og adgang til mange informationer, siger han.
I hovedkvarteret fik han medansvar for en afdeling, der skulle følge oppositionens aktiviteter på nettet og de sociale medier.
- De ordrer jeg fik var, at jeg skulle finde ud af, hvordan aktivisterne koordinerede deres demonstrationer over Facebook. Jeg skulle opsøge de mest prominente og forsøge at få informationer. Samtidig oversatte jeg samtlige udenlandske artikler skrevet af journalister som dig selv," fortæller Jihad.
Opfinder terrorgruppe
Men i november 2011 ændrede hans arbejdsopgaver sig.
- Vores afdelingschef, Ghassan Khalil, kom som sædvanlig med nogle iranske eksperter, der underviste os i, hvordan vi skulle håndtere arbejdet i internet- og medie-sektionen. De gennemgik vores arbejdsopgaver og kom med gode råd. Jeg husker tydeligt, at under et møde foreslog iranerne, at vi skulle iværksætte en strategi for at overbevise vestlige lande om, at det syriske regime bekæmpede terrorisme. Hvordan kunne min sektion være med til at brande revolutionen som terrorister, blev jeg spurgt, fortæller Jihad.
Han svarede ved at oprette Facebook-sider, der skulle ligne revolutionssider og samtidig foregive at være ekstreme i deres verdenssyn. Jihad indskrev kommentarer som "død over USA og Assad". Han lod sig inspirere af en gruppe ekstremister i den libanesiske by Tripoli, der kaldte sig Al-Nusra al-Sham.
- Det var sådan, vi kom på navnet Jabhat al-Nusra. Så skulle der bare ske noget, regimet kunne stille terroristerne til ansvar for, siger Jihad.
Bomber i Damaskus
Det gjorde der ifølge Jihad nogle uger senere om formiddagen den 23. december 2011. De første to bomber i Damaskus siden revolutionen begyndte blev bragt til sprængning foran militærets efterretningsbygning og minuttet efter foran Jihads kontor i General Intelligence Agency ved siden af. 44 blev dræbt og over hundrede blev såret i angrebet. Jihad ankom til sit kontor ti minutter senere og passerede tjekposterne for at gå på arbejde.
- Jeg så mindst ti dræbte og forbrændte. Nogle var vores egne vagter, andre genkendte jeg som fængslede, vi havde i bygningen. Vi (efterretningstjenesten, red.) stod selv bag de bomber. Det er der ingen tvivl om. Det vidste vi alle. Den større kampagne var begyndt for at vise omverdenen, at vi kæmpede mod terrorister. Og dette var måden vi gjorde det på, siger Jihad.
Lige præcis i de dage var observatører fra den Arabiske Liga på besøg i Damaskus i et forfejlet forsøg på at sætte gang i en fredsproces. De blev kørt til bombestedet, hvor Syriens viceudenrigsminister Faysal Mekdad erklærede til delegationen: "Vi sagde det fra begyndelsen. Dette er terrorisme. De dræber hærfolk og civile."
Men ifølge Jihad er det regimets plot mod sin egen befolkning. En måned efter den 23. januar 2012 erklærede al-Nusra gruppen sin eksistens via en video på nettet.
- Den mand, der skrev gruppens statement på videoen, var min kollega. Det lyder måske langt ude, men regimet har en lang tradition for at opfinde terrorister. Det gjorde de også under jagten på det muslimske broderskab i firserne, og det gør de nu, fortæller Jihad. Han er selv hverken religiøs eller medlem af nogen væbnet oprørsgruppe.
Jeg påpeger, at al-Nusra-gruppen og andre islamistiske grupperinger siden har fået deres eget liv og er en reel spiller blandt oprørerne. Hvordan forklarer han det?
- Ja, de er blevet en reel spiller, akkurat som regimet ønskede, omend det ikke virker til at regimet har fuld kontrol over dem. Jeg siger ikke, at der ikke eksisterer islamister udenfor regimets kontrol. Det jeg siger er, at jeg som ansat i en af efterretningstjenesterne blev bedt om at spekulere i dette fænomen. Det er min opfattelse at regimet aktivt spekulerede i at skabe terrorister, der kunne spille ind i deres virkelighed og dernæst opfinde angreb, de kunne beskylde dem for, i stedet for at forholde sig til revolutionen, som den var. Husk på, at regimet under Irak-krigen sendte talrige krigere til Irak for at bekæmpe amerikanerne. Regimet er eksperter i at skabe terrorister, siger Jihad.
Jihad hopper af
Som revolutionen skred frem fik Jihad nok af sit arbejde og det pres, han levede under. Han var begyndt at rapportere den anden vej og give oppositionen nyttige informationer. Han støttede de fredelige demonstranter, og det blev farligt for ham, da han brugte sin efterretningsbil og id-kort til at transportere nødhjælp gennem tjekposter, der ikke undersøgte ham, da de så hans id-kort.
- Jeg tror på et fredeligt oprør. Jeg kunne aldrig drømme om at slå mig til det væbnede oprør. Tjenesten tvang mig til at gå med pistol, jeg hadede det, jeg hader våben. Så jeg så ingen anden udvej end at flygte. Hvis de fandt ud af, at jeg videregav informationer til oppositionen, ville de slå mig ihjel, siger Jihad.
Men hans job i efterretningstjenesten, som han fik gennem sin rige onkel, har haft store konsekvenser for hans liv. Han lever som illegal flygtning i Tyrkiet. Han kan ikke få udstedt nyt pas af de syriske myndigheder, der eftersøger ham. Han ved, at efterretningstjenesterne i Syrien vil ramme ham, hvis de kan. Samtidig føler han, at han ikke eksisterer. Hans fortid må ikke nævnes nogen steder. Han holder sine gamle id-kort tæt til kroppen og håber på, at de på et tidspunkt kan blive til hans fordel.
- Jeg drømmer om at få et normalt arbejde. Jeg drømmer om at leve legalt i Tyrkiet eller et andet land. Jeg drømmer om at bygge videre på min uddannelse, blive gift, få børn, leve et anstændigt liv. Men lige nu, føler jeg, at jeg ikke eksisterer. Jeg er fanget, fordi jeg ikke kan rejse nogen steder eller leve et almindeligt liv, siger Jihad.
Jihad er mandens rigtige fornavn. Redaktionen er bekendt med Jihads efternavn og er i besiddelse af andre id-kort og dokumenter, der dokumenterer hans fortid i efterretningstjenesten i Damaskus.