Takket være en våbenhvile er over 1.100 personer siden fredag i sidste uge sluppet ud af den gamle bydel i den syriske by Homs, der har været belejret i 18 måneder.
Våbenhvilen blev i går forlænget til onsdag. Det giver håb om, at nødhjælpsarbejdere kan evakuere endnu flere kvinder, børn og ældre, som lever under desperate forhold. Mænd i alderen 15 til 55 år får ikke lov til at forlade bydelen, fordi regimet i Syrien anser dem for at være krigere.
Dårligt varsel
Selvom mindst elleve personer er blevet dræbt i målrettede angreb under evakueringen, bliver den fremhævet som den første positive nyhed fra Syrien i lang tid. Samtidig har Rusland nævnt Homs som et eksempel på, at der sker fremskridt i de fredsforhandlinger, som i denne uge er gået ind i anden runde i Geneve i Schweiz.
Men andre argumenterer for, at evakueringen af Homs kan opfattes som et dårligt varsel for forhandlingerne i Geneve.
For det første blev våbenhvilen ikke forhandlet færdig under første runde af fredsforhandlingerne. Den kom i stedet på plads senere efter en aftale mellem guvernøren i Homs og en FN-udsending.
For det andet forsøger den syriske regerings repræsentanter i forhandlingerne bevidst at få samtalerne til at handle om den slags lokale forhold, siger anonyme diplomater til nyhedsbureauet Reuters. På den måde undgår man nemlig at forholde sig til større og langt mere vanskelige emner som oprettelsen af en overgangsregering og en landsdækkende våbenhvile.
Kommer ingen vegne
En diplomat fra Mellemøsten siger, at FN's chefforhandler Lakhdar Brahimi må sørge for ikke at falde for den taktik i anden runde:
- Brahimi bør nedsætte komiteer, som kan tage sig af våbenhviler og humanitære emner, mens han skal få de to delegationer til at fokusere på de store politiske spørgsmål, siger diplomaten.
Sune Haugbølle, der er lektor ved Institut for samfund og globalisering på Roskilde Universitet, har dog ikke de store forventninger til, at der vil ske fremskridt under de kommende dages forhandlinger i Geneve:
- Der er stadig meget langt til, at de kan begynde at blive enige om noget som helst. Jeg tror, at det er ret sandsynligt, at de kommer til at sidde og tale i nogle dage uden at nå nogle vegne, som vi så i første runde. Men måske kan der komme nogle lokale, humanitære aftaler på plads, måske lokale våbenhviler eller fangeudvekslinger, siger Sune Haugbølle.