20. marts 2003 - Invasionen i Irak begynder
Den amerikansk-ledede koalition angriber Irak og udfører voldsomme missilangreb mod især hovedstaden Bagdad. Den daværende amerikanske præsident, George W. Bush, melder ud, at angrebene sker for at vælte Saddam Hussein, som briterne og amerikanerne mener har masseødelæggelsesvåben. Den militære indsats bliver kaldt 'Operation Iraqi Freedom'.
Den irakiske hær bliver hurtigt løbet over ende, og amerikanske samt britiske landtropper trænger ind i Irak.
8. april 2003 - Danmark i krig
Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) lufter tanker om, at Danmark kan sende en stabiliserings- eller fredsstyrke af sted til Irak, når Saddam Husseins regime er væltet.
3.-12. april - Bagdad kollapser
På under en måned formår den vestlige alliance at udkæmpe Saddam Husseins støtter. Med hovedstadens fald kollapser Husseins styre.
1. maj 2003 - 'Missionen er fuldført'
Kun to måneder efter invasionen erklærer George W. Bush på et militært hangarskib, at de største kamphandlinger er afsluttet. Det bliver præsidentens berømte 'Mission Accomplished'-tale. Men Bush siger ikke, at krigen endeligt er slut. Dels fordi USA aldrig officielt erklærede krig mod Irak, dels fordi kamphandlingerne langtfra er ovre.
15. maj 2003 - Folketinget vedtager at sende soldater af sted
Et flertal i Folketinget beslutter at sende 370 mand af sted som Danmarks militære bidrag til en international sikringsstyrke i Irak. Styrken består bl.a. af en let opklarings-eskadron, en enhed til civilt-militært samarbejde, samt et specialstyrkedetachement, som har til opgave at beskytte de danske enheder.
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne stemmer for regeringens beslutningsforslag, mens SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten stemmer imod.
22. maj 2003 - FN støtter invasionen
FN' Sikkerhedsråd vedtager en resolution, som formelt godkender situationen i Irak. FN ophæver samtidig sanktionerne mod landet, som havde været i kraft siden 1990'erne.
Juli 2003 - Sønner bliver dræbt
Saddam Husseins sønner bliver dræbt i ildkamp i byen Mosul. Saddam selv er fortsat i live.
12. august 2003 - Første dansker dør
Den 34-årige overkonstabel Preben Pedersen fra Jydske Dragonregiment omkommer som den første danske soldat i Irak.
14. december 2003 - Saddam Hussein bliver taget til fange
Saddam Hussein bliver taget til fange i byen Tikrit. 'Mine damer og herrer. Vi har ham', lød det fra amerikanernes administrator i Irak, Paul Bremer. Amerikanske tropper fandt Saddam Hussein i en underjordisk kælder i hans hjemby.
28. April 2004 - Abu Ghraib-skandalen
Den amerikanske tv-station CBS offentliggør billeder, der forarger seere over det meste af både den vestlige og den arabiske verden. Billederne viser, hvordan amerikanske soldater mishandler og ydmyger irakiske fanger i det berygtede Abu Ghraib-fængsel tæt på Bagdad.
Få dage senere kan den britiske avis Daily Mirror afsløre fotos, der viser, at britiske soldater i Irak står bag lignende handlinger. I alt seks soldater bliver dømt for handlingerne med straffe fra seks måneder i militærfængsel til 10 års fængsel. Flere andre bliver fritaget fra tjeneste.
2. august 2004 - Hommel anklages for mishandling af fanger
Pressen beretter, at den danske efterretningsofficer Annemette Hommel er blevet hjemsendt på baggrund af anklager om mishandling i forbindelse med afhøringen af irakere. I januar tiltales Annemette Hommel efter den militære straffelovs paragraf 15 for pligtforsømmelse.
Efter at være dømt delvist skyldig i Københavns Byret frifindes Annemette Hommel ved en efterfølgende ankesag i Østre Landsret.
Oktober-december 2005 - Folkeafstemning og parlamentsvalg
Irakerne går til valg, og en ny grundlov bliver vedtaget. Den Forenede Shiamuslimske Irakiske Alliance vinder flertal i parlamentet, mens kurdiske partier bliver den næststørste gruppe.
Lokale irakiske grupper er meget lidt engageret i etableringen af det nye politiske system. Det resulterer i sammenstød mellem politiske og religiøse oppositionsgrupper, og volden eskalerer flere steder i landet.
Retssag mod Saddam Hussein
19. oktober 2005 bliver Saddam Hussein sigtet for forbrydelser mod menneskeheden for drab på shiamuslimer i landsbyen Dujail. Hussein nægter sig skyldig.
I april 2006 bliver han også tiltalt for folkedrab mod kurdere i 1980'erne. I august nægter han at erklære sig hverken skyldig eller uskyldig og siger, at han stadig er Iraks præsident.
Maj 2006 - Ny regering
Jawad al-Maliki bliver den første shia-muslimske premierminister for et folkevalgt irakisk parlament.
Oktober 2006 - Over en halv million dræbte civile
Det britiske tidsskrift The Lancet skriver, at over 600.000 civile irakere er dræbt siden invasionen i 2003.
30. december 2006 - Saddam Hussein hænges
5. november 2006 bliver Saddam idømt dødsstraf. Klokken lidt over fire om morgenen 30. december bliver Iraks tidligere diktator så henrettet ved hængning.
2007 - Dansk tilbagetrækning
I sin nytårstale 1. januar 2007 lufter statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) muligheden for en dansk tilbagetrækning fra Irak i løbet af 2007.
Den 20. juli 2007 kørte de danske soldater i Irak på en sidste officiel patrulje. 31. august overgav Danmark officielt ansvaret for opgaverne i det sydlige Irak til de britiske tropper.
Men danske militærfolk deltager indtil 2011 i genopbygningen af Irak for Nato. I alt mister otte danske soldater mister livet i forbindelse med den danske deltagelse.
Den 20-årige konstabel Henrik Nøbbe fra Jydske Dragonregiment omkommer i ildkamp efter at være blevet lokket i baghold som den sidste af de otte dræbte danskere.
30. april 2009 - Britisk tilbagetrækning
Britiske kampsoldater ender deres operation i Irak. I 2011 forlader de sidste 81 soldater landet. I alt 179 britiske soldater mister livet i krigen.
August 2010 - Amerikansk tilbagetrækning
Under invasionen har mellem 100.000 og 150.000 amerikanske kamptropper deltaget i krigen. De amerikanske tropper forlader Irak i august, mens 50.000 soldater bliver i landet for at bistå overgangsfasen efter Saddam-regimet.
Operationen bliver nu kaldt 'Operation New Dawn'. 4.423 amerikanske soldater blev i alt dræbt, mens 32.000 er blev såret i kamp.
Oktober 2011 - Sidste tropper sendes hjem
Præsident Barack Obama meddeler, at USA involvering i Irak er forbi og lover, at tropperne er hjemme inden jul.
2013 - Tiltagende voldIrak har siden amerikanernes tilbagetrækning i 2011 oplevet bølger af vold, selvmords- og bombeangreb. Jævnligt sker angreb med bilbomber, og alene i 2013 mistede 8.000 civile ifølge FN mistet livet.
Det er al-Qaeda-gruppen IS (Islamisk Stat), som påtager sig skylden for terrorangrebene.
Januar 2014
IS belejrer og erobrer byen Fallujah, blot 60 kilometer fra hovedstaden Bagdad. Og byen Ramadi falder i gruppens hænder. Begge er store byer i Anbar-provinsen i den vestlige del af Irak.
Marts 2014
Mindre end en måned før parlamentsvalget i Irak er valgkommissionen gået af på grund af politisk indblanding.
April 2014
Den 30. april går irakerne til valg. Der skal vælges 328 politikere til parlamentet i landet. Op til valget er landet ramt af en række selvmordsangreb, som IS menes at stå bag. AFP skriver, at næsten 3.000 har mistet livet inden for de seneste måneder.
Maj 2014
Premierminister Nuri al-Malikis valgforbund har vundet de fleste pladser ved parlamentsvalget i Irak, men kan ikke mønstre absolut flertal.
Juni 2014
Mosul i det nordlige Irak, der med sine to millioner indbyggere er Iraks næststørste by, bliver indtaget af IS. Samtidig får gruppen også kontrol over en række andre byer blandt andet Tikrit.
FN anslår, at der er over en million mennesker på flugt internt i Irak.
August 2014 - fanget på bjerg
Op mod 50.000 mennesker flygter til Sinjar-bjerget i det nordøstlige Irak for at undslippe islamister fra IS. Det er hovedsageligt kristne og folk fra den religiøse yazidi-minoritet. De bliver truet med at blive dræbt af IS, hvis de ikke konverterer til Islam.
Der er mangel på vand og mad på bjerget, og flere nødhjælpsorganisationer forsøger at hjælpe ved at dumpe nødhjælp fra fly.
8. august gennmfører USA sit første flyangreb mod de sunnimuslimske ekstremister fra IS, der nu har indtaget store områder i det nordlige og vestlige Irak.
Samtidig hjælper soldater fra den kurdiske og den irakiske hær med at nedkæmpe IS på jorden.
August 2014 - krav om afgang
11. august udtaler Iraks præsident Fouad Masoum, at viceformand i det irakiske parlament, Haider al-Abadi, skal være ny premierminister i Irak frem for Nuri al-Maliki.
Siden parlamentsvalget i april 2014, hvor der ikke kom nogen klar afgørelse, har sunnimuslimer, kurdere og enkelte shiamuslimer opfordret Maliki, der har været premierminister siden 2006, til at træde tilbage og lade en anden tage magten.
Maliki anses af mange for at være en af de vigtigste årsager til de kæmpemæssige problemer, Irak står midt i.
13. august udtaler Nuri al-Maliki, at det kræver en afgørelse fra landets Højesteret, hvis han skal opgive sine bestræbelser på at tage en tredje periode som premierminister.
14. august meddeler Nuri al-Maliki, at han trækker sig tilbage og peger på partifælden Haider al-Abadi som sin afløser. Abadi får 30 dage til at danne regering.
Samme dag meddeler statsminister Helle Thorning-Schmidt, at den danske regering ønsker at støtte den amerianske operation i det nordlige Irak med nødhjælp og et transportfly, der skal få nødhjælpen frem til de mange flygtninge i Nordirak.
Kilder: Den store danske, BBC, Infomedia, DR's arkiv.