Mange hundredetusinder ukrainere har demonstreret i Kijev og andre byer, efter at forhandlinger med EU gik i vasken den 21. november.
Men hvad er problemet? Og hvor stort er det? Få styr på fakta her.
Udemokratisk og mangel på retssikkerhed
Efter flere års forhandlinger blev indholdet af en handels- og associeringsaftale nået mellem EU og Ukraine.
Aftalen skulle øge handlen ved at oprette en frihandelszone, sikre fundamentale rettigheder, tage kampen op mod korruption og hjælpe Ukraine med at gå fra at være et post-sovjetisk land til et europæisk land med en europæisk identitet.
Egentlig blev papirerne underskrevet den 30. marts 2012, men før den kunne ratificeres - altså bekræftes og udføres - krævede EU-lederne blandt andet, at den indespærrede forhenværende premierminister Julia Timoshenko og indenrigsminister Jurij Lutsenko blev løsladt og kunne genoptage deres politiske hverv.
Lutsenko blev i april benådet af helbredsmæssige årsager, men de resterende krav er endnu ikke efterkommet.
Aflyste at imødegå
Den 21. november aflyste den ukrainske regering forberedelserne til at underskrive aftalen med EU.
Forklaringen lød, at staten havde oplevet et fald i produktionen og i relationen til SNG-landene.
SNG er den russiske forkortelse for Fællesskabet af Uafhængige Stater og er et mellemstatsligt samarbejde mellem de 11 lande, der tidligere var en del af Sovjetunionen. Rusland støtter ikke driften mod EU.
Så snart EU vil kompensere for det økonomiske tab, er Ukraines stat klar til at genoptage ratificeringen, sagde Ukraines vicepremierminister Jurij Boiko efter aflysningen.
Rusland truer - måske
Ukraine har tætte bånd med naboen Rusland. Med fælles sprog, fælles kultur og mange fælles interesser er venskabet tæt, men ukrainernes værdipolitik er progressiv og fokus er på, at den personlige frihed skal øges, imens korruptionen skal bekæmpes.
I sommer blev Ukraines største chokoladefabrikant nægtet eksport til Rusland af 'helbreds- og sikkerhedsmæssige årsager'. Ligeledes har Litauen oplevet hyppigere toldinspektioner af deres eksportvarer til Rusland og eksportforbud.
Den russiske regering bryder sig ikke om den europæiske forsamling.
Splittet folk
I august blev en undersøgelse udført, der viste, at 49 procent af borgerne i Ukraine støttede aftalen med EU, mens 31 procent var imod. De resterende kunne ikke tage stilling.
Forholdet mellem støtter og modstandere viser sig tydeligt på landkortet - andelen af støtter er større mod vest og mindst i Østukraine ved Rusland.
Uventet pres på Janukovitj
I januar udviklede protesterne sig gevaldigt, og mange dage i træk samlede der sig flere hundredetusinder ukrainere på Uafhængighedspladsen i det centrale Kijev.
Men 19. januar blev det for alvor voldeligt, og 22. januar mistede de første demonstranter livet efter voldsomme sammenstød med sikkerhedsstyrker.
Protesterne har tilmed spredt sig til de østlige egne af Ukraine, der ellers er kendt for at være Janukovitj-tro.
Demonstranternes tre krav til regeringen er tidligere blevet formuleret sådan:
- •
En komité til at kommunikere med det europæiske samfund skal oprettes.
- •
Præsident Janukovitj skal gå af sammen med sin regering.
- •
Forfølgelsen af oppositionspartierne og demonstranter skal ophøre.