Det er 51 dage siden, at Dejwar blev ramt af fragmenter fra mortergranater. Et utal af skruer sidder i højre ben og venstre arm, og han holder sig i ro med en smøg i sygesengen, der er sat ind i stuen.
Det er et mirakel, han er i live, siger hans mor.
Den kurdiske kriger fra det nordøstlige Syrien var draget til frontlinien. Ikke for at kæmpe mod regimet og præsident Bashar al-Assads militær, men for at holde de islamistiske militante grupper Jabhat al-Nusra og ISIS med forbindelser til al-Qaeda ude af de kurdiske områder af Syrien.
- Islamisterne er hårdkogte krigere og dygtige. Og så angriber de med tungere våben. Den dag, jeg blev såret, angreb de vores base med mortergranater, fortæller Dejwar, der har sluttet sig til den kurdiske milits, YPG, der står for People's Protection Units.
Torturerer og dræber civile
YPG kæmper i stigende grad mod islamisterne, der i månedsvis har forsøgt at trænge ind i de kurdiske områder langs en 330 kilometer lang frontlinie fra byen Ras Al Ayn til grænsebyen mod Irak, Yarubia.
Det seneste år er det lykkedes de islamistiske grupper af vinde terræn især i det nordlige Syrien, hvor de er berygtede for deres brutale metoder.
Amnesty International har en rapport beskrevet, hvordan medlemmer af gruppen ISIS torturerer og dræber civile i hemmelige fængsler i det nordlige Syrien, og al-Qaeda-grupperingerne er under mistanke for at have kidnappet fem læger, herunder én dansker, fra organisationen Læger Uden Grænser.
Men kurderne har indtil videre haft succes med at drive dem ud af allerede indtagede byer og ellers holde stand mod presset fra islamisterne.
Dejwar har fået besøg ved sit sygeleje af sin veninde, der også var til stede på basen, da den blev angrebet. For kvinderne tilslutter sig i stigende omfang de kurdiske militser og kæmper mod islamisterne side om side med mændene.
Den yndige unge kvinde begyndte at kæmpe for fire måneder siden og ønsker at være anonym.
- Det værste ville være, hvis vores områder blev indtaget af islamister. De er blevet vores største fjende i krigen, fortæller hun.
Undertrykt af Assad
Før revolutionen og efterfølgende borgerkrigen i Syrien levede landets ni procent kurdere i høj grad som en undertrykt minoritet. Det var ikke tilladt officielt at tale kurdisk såvel som undervise i kurdisk i skolerne.
Mange kurdere blev nægtet statsborgerskab og ID-kort, og de flere hundrede tusinde statsløse kurdere kunne ikke blive optaget på universiteterne eller ansøge om jobs i administrationen.
Kurderne brød sig ikke om regimet, men har valgt en anden strategi for at opnå demokrati og frihed end resten af Syriens opposition. Ikke mindst fordi regimet af strategiske årsager har valgt at imødekomme kurderne. Først med udstedelsen af ID-kort, dernæst ved at trække sig tilbage fra kurdiske byer undtagen Qamishli og Hasaka.
- Vi bryder os ikke om, at regimet stadig er her. Men hvis vi forsøger at få dem ud, sker der det samme som i mange andre af Syriens byer. Qamishli bliver sønderbombet. Vi vil bygge op, ikke destruere, siger den kurdiske politiker Aldar Xhalil, der er en del af det nyligt annoncerede kurdiske overgangsråd, der har som mål at administrere de kurdiske områder, indtil krigen er forbi.
Accepterer regimets tilstedværelse
Aldar Xhalils kontor ligger i Qamishli to blokke fra en af regimets bygninger, hvor en enorm plakat med Bashar al-Assad pryder facaden.
Kurderne balancerer på en farlig knivsæg mellem krigens mange aktører inde i Syrien såvel som udenfor, og samtidig øjner de en åbning for mere frihed og større selvstændighed.
Så indtil videre accepterer de regimets tilstedeværelse i de to store byer - måske belært af begivenhederne i 2004, hvor et kurdisk oprør begyndte efter en fodboldkamp mellem et arabisk og kurdisk fodboldhold og som endte med, at regimet slog hårdt ned på kurderne.
Ofte nedtoner de regimets tilbageværende indflydelse i Qamishli. Men faktum er, at skolerne stadig har hejst det syriske flag, og at lærerne er på regimets lønningsliste. Og kurderne skal igennem indtil flere af regimets tjekposter, når de kører gennem byen.
Anderledes ser det ud i byen Yarubia, der først blev overtaget af Den Frie Syriske Hær, dernæst islamisterne indtil kurdiske YPG overtog kontrollen.
Yarubia er blevet en spøgelsesby. Først flygtede folk fra regimets bomber, da FSA overtog kontrollen og dernæst turde folk ikke være der med islamisterne, fortæller de få tilbageværende.
Efter en måned under kurdernes kontrol, er indbyggerne så småt begyndt at vende tilbage til Yarubia.
Nyt system i Damaskus
Nogle vil påstå, at det er terrorister, der kæmper mod terrorister. En del af YPG-krigerne har tidligere kæmpet med PKK, som siden halvfemserne har været klassificeret som en terrororganisation af EU, Nato og USA. Det tyrkiske militær har beskrevet YPG som en terror-organisation på lige fod med de islamistiske grupperinger.
Men Aldar Xhalil forsikrer, at kurderne har valgt den demokratiske vej.
- Det vigtigste for os er, at der kommer et nyt system i Damaskus, et demokratisk system, hvor kurderne er repræsenteret, og hvor vi har en vis udstrækning af indflydelse i vores lokalområder, siger han.
Se reportagen fra Syrien øverst på siden.