Blå bog om Julia Timosjenko

Ukraines fængslede tidligere premierminister Julia Timosjenko kan være på vej til behandling i Tyskland.

* Julia Timosjenko er født den 27. november 1960 i byen Dnipropetrosk i det russisktalende østlige Ukraine.

* Hun er uddannet økonom og har skrevet op mod 50 videnskabelig afhandlinger om økonomi og skat.

*Hun gik ind i erhvervslivet i begyndelsen af 1990erne i videobranchen, men skiftede hurtigt til energisektoren, hvor hun opbyggede en milliardformue som ejer af et gasfirma.

* Timosjenko debuterede som politiker og energiminister i 2000, hvor hun reformerede energisektoren. Da hun kom for tæt på rige oligarker med gode forbindelser til den daværende præsident Leonid Kutjma, blev hun fyret.

* Berømt blev hun som en af to ledere for Orangerevolutionen i 2004, hvor hundredtusinder blokerede hovedstaden Kijev og tvang et omvalg til præsidentposten igennem, efter at Viktor Janukovitj havde fusket sig til en sejr over den anden orangeleder, Viktor Jusjtjenko.

* Timosjenko, der fletter sit lyse hår i en traditionel krans på hovedet, har været premierminister to gange, i 2005 og i 2007.

* Ved præsidentvalget i februar 2010 tabte hun snævert til Janukovitj, der siden da har forfulgt hende via retssystemet.

* I 2011 blev hun kendt skyldig i magtmisbrug og sendt syv år i fængsel, hvor hun behandles dårligt og er blevet overfaldet af fængselsbetjente, selv om hun er svækket og har problemer med ryggen.

* 2013/14. Timosjenko har protesteret voldsomt over, at regeringen droppede en stor handelsaftale med EU og i stedet valgte at knytte tættere bånd til Rusland.

*Timosjenkos er præsidentkandidat til valget i 2015 for partiet Vort Fædreland, der på nuværende tidspunkt er Ukraines næststørste parti med 90 ud af 450 sæder i landets parlament.

Kilde: BBC og Ritzau