Sådan bliver Costa Concordia hævet

Centimeter for centimeter bliver den tidligere luksusliner hævet. Endnu har man ikke fundet omkomne

Læg mærke til algekanten på billedet til højre. Så meget er Costa Concordia blevet hævet ved middagstid (Foto: © ANGELO CARCONI, Scanpix)

Sådan foregår det:

1. Cirka 500 teknikere har i flere måneder arbejdet på vraget, hvor de har monteret tykke kabler og kæder, som er fastgjort til den side af skibet, der ligger oven vande. Kæderne er ført under skibet og op på den anden side under vandet. Kæderne er gjort fast til store tårne på klipperne på fastlandet.

Se The Telegraphs grafik over bjrægningen her

2. På skråningen under skibet, i alt 30 meter under vandoverfladen, er der bygget en platform af metal. Den skal skibet vippes op på ved hjælp fra kæderne i tårnene.

Store metalkasser er svejset fast til siden af skibet. De er fulde af vand og luft. (© Scanpix)

3. Men kæderne kan ikke gøre det alene. Derfor er der også monteret kæmpestore sække med cement på skroget, som er temmelig rustent efter 20 måneders forlis. I alt 18.000 ton cement er pumpet i sække og monteret under skibet - de skal støtte det og sørge for, at skroget ikke brækker midt over, når det bliver hævet til lodret.

4. På den side af skibet, som ligger over vandoverfladen, er der svejset 15 store hule kasser fast. Kasserne bliver fyldt med vand, så de bliver tunge og kan hjælpe med trække skibet i den modsatte retning. Teknikerne pumper også luft ind i kasserne for at kontrollere vandstanden i dem.

Store metalkasser er svejset fast til siden af skibet. De er fulde af vand og luft. (© Scanpix)

5. Store kabler er monteret på de store kasser med vand og luft. Kablerne er gjort fast til metalplatformen under vandet. Og så trækkes der!

6. Når skibet står stabilt på platformen under vandet bliver det stabiliseret med flere store metalkasser på begge sider.

7. Kasserne på siderne bliver tømt for vand. Men luften er der stadigvæk, og den giver skroget tilstrækkelig opdrift til at flyde. Herefter kan det trækkes i land.