Den sidste rest af beskyttelse mod overvågning, som internetbrugere verden over kunne klamre sig til, er muligvis spildt arbejde.
For i kølvandet på afsløringerne om den amerikanske efterretningstjeneste NSAs overvågning af internetbrugere, har ét greb været muligt for dem, der gerne vil beskytte sin kommunikation mod at blive opsnappet: Kryptering.
Det kan ske ved hjælp af flere krypteringstjenester, der slører afsenders indhold, så det bliver uforståeligt for andre end den rette modtager. Kryptering anvendes også i netbanker, onlinebutikker og når du eksempelvis logger ind på offentlige hjemmesider med NemID - her optræder typisk en lille hængelås til venstre for adressen på den hjemmeside, der besøges.
Men nu viser nye, lækkede dokumenter fra NSA og den britiske ækvivalent, GCHQ, at efterretningstjenesterne investerer milliarder af kroner i programmer, der skal dekryptere den information, der sendes gennem kryptering. Det skriver den britiske avis The Guardian.
Og så er det altså lige vidt med krypteringen.
Gennembrud i 2010 gav adgang til hemmelig data
I 2010 skete der angiveligt et gennembrud i dekrypteringen, der gjorde det muligt at udforske 'enorme mængder' af hemmeligholdt data.
Ifølge dokumenterne mener NSA, at krypteringen er den største trussel mod adgangen til internettrafik, og derfor er det dyre dekrypteringsprojekt "prisen USA må betale for at opretholde en uhindret adgang til cyberspace".
Samtidig skriver The Guardian, at NSA har brugt 250 millioner dollar per år for at påvirke IT-virksomheders produktdesign gennem lobby-arbejde.
Der findes forskellige måder og grader af kryptering, og historien melder intet om, hvilke former for kryptering NSA og GCHQ kan bryde.
Datatilsyn vil ikke selv rejse undersøgelse
I Danmark er det Datatilsynet, der skal holde øje med, at danskernes personlige information er beskyttet korrekt og ikke kan misbruges.
Datatilsynet har dog ikke på egen hånd iværksat en undersøgelse af forlydenderne om amerikanernes overvågning af især internetbrugere.
Derimod har det tidligere udtalt til DR Nyheder, at det mener, at det er tilstrækkeligt, at tilsynet sammen med en række europæiske kolleger har stillet spørgsmål til EU's justitskommissær, Viviane Reding.