Den amerikanske whistleblower Edward Snowden - manden der blandt andet afslørede hvordan USA spionerer mod EU-landene - fik i sidste uge asyl i Rusland.
Amerikanerne skældte ud, og Det Hvide Hus havde både privat og officielt forsøgt at få russerne til at udlevere Snowden, men det hjalp ingenting.
For verden er under forandring, og de tider hvor USA som eneste supermagt kunne dirigere verden er for længst forsvundet. Alligevel diskuterer vi herhjemme stadig sikkerhedspolitik, som om der er et moralsk og politisk centrum i Washington. Det er der ikke, og det skal også de danske politikerne til at finde ud af, siger professor Ole Wæver, leder af det nyåbnede "Forskningscenter for Løsning af Internationale Konflikter" ved Københavns Universitet.
- På den ene side viser hele sagen USA's særposition, men på den anden side også begrænsningen af USA's magt. For andre lande spionerer også, og der har været meget snak om Kina og cyberangreb osv., men fordi alle de vigtigste internetselskaber er amerikanske, så er det USA der nærmest kan sætte sugerøret direkte ind i data-strømmen. Men så ser vi på den anden side også graden af kritik fra selv nære lande i Europa og Sydamerika. Det er virkelig interessant at følge fx den tyske debat om det her, hvor man er helt oppe at ringe, og Brasilien har også meldt meget hårdt ud. Da USA's magt fungerede rigtig godt for en 10-15 år siden, så fungerede den jo med selvopfyldende profetier, alle kunne se, at man var nødt til at rette ind i forhold til USA's magt, man var nødt til at lægge sin økonomiske politik og man var nødt til undgå, at man blev det næste land, der blev invaderet. Sådan er det ikke længere - en epoke er slut, siger Ole Wæver.
Og den nye verdensorden er også de danske politikere nødt til at tage højde for, siger han. For vi kan ikke opretholde rollen som den moralske lille udgave af USA, der stod ved deres side og gjorde alle de rigtige ting i deres krige. Nu bør vi for alvor stå ved vores europæiske tilgang til verdenspolitikken, mener han.
- Man kan sige at USA's svækkede position har tre konsekvenser for Danmarks sikkerhedspolitiske doktrin, som groft sagt går ud på at deltage mest muligt helhjertet i USA's krige, både for verdens og vores egen skyld. Den første konsekvens er, at den slags operationer som vi har været så glade for, Irak og Afghanistan, får sværere ved at lykkes. Uden et stærkt USA, så kan man ikke lande de her ting rigtigt. Så får de ikke de resultater, de skulle have haft. Vi ser nu et Irak, der driver væk fra den linje man havde håbet på, vi ser Afghanistan slet ikke bliver afsluttet på den måde, det skulle have været. Det forudsætter simpelthen, at man har en helt anden gennemtrængende magt i hele regionen, at de her ting kan lykkes på lang sigt. Den næste konsekvens er mindre gevinst for Danmark ved at lægge sig op af USA, for det er simpelthen ikke USA, der sidder i en position til at uddele belønninger fremover. Og den tredje konsekvens, det er, at det gør faktisk ikke så meget, at vores politikere ikke har forstået punkt et og punkt to, for der kommer ikke nogle nye Afghanistan og Irak krige. Så vi får egentlig ikke brug for at positionere os i forhold til den slags operationer fremover, siger Ole Wæver til P1 Morgen.
Hør interviewet her.