6,4 millioner zimbabwere kan i dag stemme til landets parlaments- og præsidentvalg.
Det helt store spørgsmål er, om den mangeårige leder Robert Mugabe og hans parti Zanu PF vil tabe valget. Eller rettere sagt, om de efter 33 år ved magten vil acceptere, at de har tabt, hvis modstanderen - partiet MDC med Morgan Tsvangirai i spidsen - vinder.
Forfatter og konsulent Peter Tygesen bor til daglig i Zimbabwe og svarer her på spørgsmål om dagens valg over en telefon fra det sydafrikanske land.
Hvem vinder
Hvem står til at vinde valget i dag?
- Det er fuldstændig uforudsigeligt og umuligt at svare på. Det kan være begge sider, men det afgørende spørgsmål er ikke så meget, hvem der vinder, men hvem der får lov til at vinde. Om oppositionen får lov til at vinde, og om de får lov til at få magten.
- Uanset hvordan det ender, så vil det blive kontroversielt og anklager om urent trav, siger Peter Tygesen.
Ufrie folk
Vil det være et frit valg?
- Det er der ikke meget, der tyder på. Alle undersøgelser viser, at en meget stor del af Zimbabwes befolkning føler, allerede før valget, at de ikke kan tale frit. At de ikke kan tale, udtrykke sig frit og deltage i politiske aktiviteter. Folk bliver arresteret og forfulgt, så de føler sig ikke fri.
Hvis nu Mugabe taber valget, vil han så afgive magten?
- Det ved vi ikke. Det er dybest set det, der er det største spørgsmål og det eneste interessante. Hele Zanus eksistensgrundlag er at have magten - det har aldrig prøvet andet. Ved tidligere valg har partiet vist, at de ikke umiddelbart har til sinde at lade andre vinde.
Zimbabwe i krise
Hvad har været det vigtigste for zimbabwerne i denne valgkamp?
- Det sædvanlige. De har en næsten 15 år lang dyb, dyb krise i Zimbabwe, som er en kamp mellem de to hovedpartier, men som endnu dybere er et opgør mellem en gammeldags og mere moderne måde at lede en stat på. Set fra den almindelige vælgers synspunkt, er det her endnu en chance for at bevæge sig ud af krisen. Det her handler om systemskifte og ikke andet.
Hvad skal der til, før Zimbabwe kommer ud af krisen?
- Et opgør sted internt i Zimbabwe, som gør, at man kommer ud af den tilstand, man har været i gennem mange årtier med politisk intolerance og voldskultur. Det er et langt, sejt træk. Derfor er landets krise ikke overstået. Den kommer til at tage lang tid. Der er hele tiden små skrift frem. Det her valg kan blive et lille skridt frem, men kan også blive et lille skridt tilbage.
Risiko for vold
Det seneste valg - i 2008 - blev efterfulgt af en større voldskampagne rettet mod oppositionen. Er der en risiko for en gentagelse af den?
- Det er der helt klart en risiko for. Man kan forestille sig, at præsidentvalget ikke bliver afgjort i første omgang. Der er allerede vold nu, men ikke i stort omfang. Men der er allerede vold og trusler. Men skal man ud i anden valgrunde, så kan man godt forestille sig, at det bliver ligesom sidste gang.
- Der er dog en dæmpende faktor: skal man ud i anden valgrunde, kommer det til at foregå i september og i slutningen af august. På det tidspunkt hat FNs turistråd sin store globale konference i Zimbabwe. I forbindelse med den, vil de oppe sig. Så vil der kun være et lille hul til at begå volden. Så det vil lægge lille dæmper.
Frem og tilbage
De seneste fem år er Zimbabwe blevet ledet af en samlingsregering med Mugabe som præsident og Tsvangirai som premierminister. Har den været en succes?
- Det har været en blandet landhandel. Inden da var landet ramt af en ødelæggende inflation, en kolera-epidemi, der dræbte hundredvis, og børn kom ikke i skole.
- I dag har man vækst, inflationen er lille, uddannelsessektoren fungerer, man har oprettet nye mere uafhængige offentlige institutioner på nøgleområder og fået ny forfatning. Alle de ting er helt klart tegn på succes.
- Men kommer det til det politiske, så har der ikke været nok reformer, som begge parter har skrevet under på. Hæren og politiet er stadig 100 procent kontrolleret af zanu. Der er ikke lige adgang til medier, og selve valghandlingen er kompromitteret af zanu. Så fra den vinkel har der ikke været fremskridt.