Den blodige krig i Syrien fortsætter med at koste menneskeliv. Derfor har det længe været diskuteret, om USA skal styrke den syriske opposition med våben.
tirsdag kom de amerikanske politikere i Kongressen på tværs af partiskel så til enighed om, at det er en god idé at sende våben til de syriske oprørere.
Talsmand for det Hvide Hus, Jay Carney, udtalte tirsdag, at intentionen med støtten er at hjælpe oppositionen med at modstå Syriens præsident al-Assad og muligvis sejre i sidste ende. Det skriver CNN.
Ny dynamik
Våbenleverancerne kan allerede begynde inden for de næste par uger, men det er fortsat uvist, hvornår præsident Barack Obama vil bruge muligheden og på den måde føre en mere aktiv udenrigspolitik i Syrien.
Den danske udenrigskommentator og USA-kender Michael Ehrenreich vurderer, at det kan ændre dynamikken i den syriske krig, hvis oppositionen får adgang til amerikanske våben.
- Henover sommeren har vi set, at krigen er vendt. Assad-styret bakket op af Iran og Hizbollah-bevægelsen har fået mere greb om krigen. Alt andet lige burde en våbenstøtte til modstanderne hjælpe oppositionen. Men det er primært lette våben, amerikanerne vil sende, siger han.
Våben i forkerte hænder
Det er dog langt fra problemfrit, at USA vil sende våben til den syriske opposition.
- Det vigtigste er risikoen for, at de våben, man leverer, ender i de forkerte hænder. Oppositionen er en meget broget skare. Det vil sige, at der er en overhængende risiko for, at våbnene ikke kun ender hos den del af oppositionen, man vil støtte, forklarer Michael Ehrenreich.
Hvad kan man gøre for, at våbnene ikke falder i forkerte hænder?
- Det er meget vanskeligt. Den mest effektive metode er selv at føre dem frem og selv anvende dem. Men det vil betyde, at man skal intervenere med de mest vidtgående skridt, som er soldater på jorden. Og det er slet ikke det, der ligger i kortene, siger udenrigskommentatoren.
Han forklarer, at Obama har været meget tøvende med at blande sig i Syrien-konflikten, da det strider mod hans store internationale projekt, som går ud på at afslutte krigene i Irak og Afghanistan for USA og holde sig ude af nye konflikter i Mellemøsten.
- Det krigstrætte USA skal have en pause og komme sig økonomisk, siger Michael Ehrenreich.
To linjer om Syrien
Det er dog langt fra alle amerikanske politikere, der er enige i, at USA skal indtage rollen som due i krigen i Syrien.
Læs mere om krigen i Syrien på dr.dk's temaside.
Det forklarer Jørn Bredal, der er lektor i amerikanske studier ved Syddansk Universitet, til DR Nyheder.
- Der er i øjeblikket to forskellige linjer i USA angående Syrien. Der er Obama-linjen, som går ud på at forsøge at undgå militær indgriben. Godt nok sagde Obama tilbage i august 2012, at hvis Assad-regimet begyndte at bruge kemiske våben, ville landet overskride en rød linje, og så ville det få enorme konsekvenser.
- I juli måned blev det fastslået, at Assad-regimet har benyttet kemiske våben, og det har fået de konsekvenser, at USA vil sende våbenhjælp til udvalgte oprørsgrupper, siger Jørn Brøndal.
Den anden linje bliver anført af en gruppe senatorer med republikaneren John McCain i spidsen. De mener, at man bør gribe ind militært for at standse den humanitære katastrofe i Syrien og på grund af USA's generelle interesser i regionen.
Pres på Obama
Ifølge Jørn Brøndal vil McCaíns fløj fortsætte med at presse Obama, selvom der nu er givet grønt lys til at sende våben af sted til oprørerne:
- Det sidste ord i den sag er bestemt ikke sagt. McCain presser på, og der er andre ledende senatorer, der også presser på for en mere hårdhændet linje. Nogle mener, at der skal mere til, mens andre mener, at USA ikke skal blive en del af konflikten. Det er startskuddet i den politiske debat om USA's engagement i konflikten.
I videoen øverst i artiklen kan du se udenrigskommentator Michael Ehrenreich fortælle om USA's indgriben i den syriske borgerkrig.