Tårerne triller ned ad kinderne, mens et halvkvalt skrig forsøger at trænge igennem halsen. Neepa Ranee Das er tilbage ved Rana Plaza - stedet hendes bror omkom, kun 17 år gammel. Afmagten og udsigten til et liv uden sin elskede bror virker ubærlig.
- De har taget min bror fra mig. Jeg får ham aldrig tilbage.
Ikke kun broderen var på Rana Plaza den dag, også hendes søster forsvandt i ruinerne.
Heldigvis blev hun senere reddet ud.
- Min søster lå en måned på hospitalet - nu er hun kommet hjem. Men jeg får aldrig min elskede bror igen, græder hun.
Intet lig, ingen erstatning
Ikke langt derfra står en 20-årig kvinde. Med blanke øjne, og smil der for længst er visket væk, holder hun et skilt frem. Det viser et billede af hendes lillesøster og en lille tekst "Har du set Mosammmat Taslima Khatun?"
- Jeg kommer tre gange om dagen, morgen, middag og aften for at høre om nogen har set min søster. Men det er der ikke, alligevel bliver jeg ved, for der er ikke noget valg, siger Akter Khatun.
Hun arbejder selv som tekstilarbejder på en fabrik i nærheden, hver gang hun har en pause går hun hen til det der engang var Rana Plaza. Her står hun ved siden af tusinder af andre, der hele tiden strømmer forbi. Nogle fordi de er nysgerrige, andre af langt alvorligere grunde, som Akter Khatun.
- Vores familie får ikke hjælp, før vi har fundet min søster. Jeg ved godt, hun måske er død, men vi skal finde hende, ellers får vi ingen erstatning, siger hun.
De officielle tal siger, at 98 personer ikke er blevet fundet - men foran Rana Plaza mener man nærmere, det er 500 forsvundne - ingen har det egentlige overblik og redningsarbejdet er for længst indstillet.