Millioner af illegale immigranter afventer lige nu utålmodigt politikerne i Washington, som diskuterer indholdet af en storstilet immigrationsreform. Vedtages reformen vil det sandsynligvis blive lettere at immigrere til USA, ligesom de illegale nemmere vil kunne opnå statsborgerskab.
For en stor del af immigranterne indebærer turen over grænsen håbet om et bedre og sundere liv i USA. En lang række undersøgelser viser dog, at det kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for immigranter at krydse grænsen.
Forsker Robert Hummer, der forsker i folkesundhed - særligt blandt immigranter - har selv foretaget en af undersøgelserne, der viser, at immigranterne satser helbredet ved at krydse grænsen til USA.
Immigranter sundere end amerikanerne
På en række områder klarer immigranterne sig faktisk bedre end amerikanerne - det gælder især på sundhedsområdet. I forhold til amerikanerne lider immigranterne ved ankomsten til USA i betydelig mindre grad af blandt andet forskellige kræftformer, kroniske sygdomme, fysiske handicap og lav børnedødelighed.
Det er derfor noget af et paradoks, at immigranter opgiver øget sundhed som en af de væsentligste grunde til at immigrere, når deres helbred forværres, jo længere tid de er i USA.
Demografiforsker Robert Hummer påpeger, at immigranternes sundhedsmæssige tilstand afspejler en række dybt skadelige vaner, som har helbredsmæssige konsekvenser - og altså ikke kun tilgængeligheden af billig mad.
Især de sydamerikanske og afrikanske immigranter topper i statistikkerne, når det gælder rygning, mangel på motion, ingen sygeforsikring og mange timers dagligt arbejde i opslidende miljøer. Det lagt sammen gør det svært at opretholde et godt helbred på tværs af generationer.
Suppe fire dage i træk
Andreas er indehaver af en kaffebar i det sydlige Texas og oprindeligt fra Venezuela. Han immigrerede til USA for godt 20 år siden, da livet blev for besværligt i det sydamerikanske land. Mødet med USA var samtidig mødet med en hverdag af overflod, som stod i skærende kontrast til livet i Venezuela.
Andreas beretter om ferierne tilbage til hjemlandet og besøgene hos hans bedstemor, som spiste den samme kyllingesuppe flere dage i træk, kogt på de samme kyllingelår. En kvinde, som i øvrigt nåede at blive 103 år gammel.
Men sandsynligheden for, at Andreas når samme høje alder er ikke stor. En lang række studier har påvist, at en række af immigranternes sundhedsmæssige fordele forsvinder og efterkommerne bliver mindre sunde end deres forældre.
Jo længere tid de bor i USA, jo større er sandsynligheden for en lang række skavanker som astma, eksem, overvægt, hjertesygdomme og sukkersyge. Andreas holder sig stadig til den samme frokost som i Venezuela - salat og bønner og er sund og slank, men statistikkerne taler imod immigranterne. Gennemsnitligt kan immigranterne forvente, at deres levetid nedsættes med 4-5 år i løbet af en generation.
Latinoer tynger i fedmestatistikkerne
Især tynger de sydamerikanske og afrikanske immigranter i fedmestatistikkerne og er de grupper, som mere end nogen andre immigranter har taget fastfood-kulturen til sig.
Når sydamerikanske immigranter krydser grænsen til USA fordobler de chancen for en lang række sygdomme og lidelser. Når afrikanske immigranter slår sig ned i USA må de se i øjnene, at deres børn vil have 35 procent større risiko for at dø af kræft end deres forældre, ligesom de kan se frem til at få et 9 år kortere liv end deres forældre.
Der er dog også etniske grupper, som formår at forbedre deres sundhedstilstand med årene i USA - det gælder for de asiatiske grupper. Og USA er da også kendetegnet ved også at være det land i verden, hvor mulighederne for at leve sundt er størst.
Hør Lasse Engelbrechts beretning om immigranterne i dette indslag fra Orientering.