Mere end 70.000 børn, kvinder og mænd er døde i borgerkrigen i Syrien. Dagligt trækker kampene flere civile ofre i døden, og mere end fire millioner syrere er ifølge FN flygtet fra deres hjem.
Kimen til borgerkrigen begyndte med et oprør mod præsident Bashar Al-Assads regime tilbage i foråret 2011. Godt to år senere peger intet i retning af, at konflikten er ved at blive løst. Tværtimod.
Al-assad er forsat ved magten, uenighederne internt i den syriske opposition forsætter, og i løbet af de seneste uger er situationen eskaleret yderligere.
Mistanke om kemiske våben
Det er der flere grunde til, fortæller Helle Malmvig, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.
En af årsagerne tog sit udspring den 25. april, hvor amerikanske myndigheder oplyste, at amerikanske efterretninger tyder på, at al-Assads tropper i Syrien i begrænset omfang har brugt nervegassen sarin mod oprørerne i landet.
Det kan ændre USA's syn på krigen i Syrien, forklarer Helle Malmvig.
- Præsident Barack Obama har tidligere udtalt, at brug af kemiske våben vil være en 'game changer' i den syriske konflikt. Det betyder, at USA vil revurdere, hvordan man skal håndtere konflikten, og i det ligger der en militær trussel, siger hun.
Intet Irak om igen
Indtil videre har Barack Obama dog hverken givet grønt lys til at sende militærfly eller andre styrker af sted mod Syrien. Og der skal en del til, før han vil gøre det.
Forklaringen er dels, at USA ikke vil risikere et Irak 2, hvor der bliver sået tvivl om de efterretninger, der ligger til grund for en indgriben. Efterretningerne forud for Irak-krigen påstod, at Irak lå inde med masseødelæggelsesvåben. En påstand, der har været svær at bevise.
- Obama vil have fakta i orden, og derudover har Obama-administrationen ikke lyst til et eventyr i Syrien, hvor de kan blive holdt i ti år som i Irak og Afghanistan. Den vil ud af Mellemøsten snarere end ind, siger Helle Malmvig.
Af den grund har Obama også været ude at sige, at man skal være påpasselig med at drage forhastede konklusioner omkring brugen af de kemiske våben.
Modsatrettede FN-stemmer
I denne uge er debatten om de kemiske våben blevet endnu mere mudret.
Mandag den 6. maj udtalte Carla del Ponte, der er medlem af FN's ufhængige undersøgelseskommission, der gransker konflikten i Syrien, at der ud fra kommissionens vidneudsagn var en stærk, konkret mistanke om, at oprørerne havde brugt den kvælende nervegas sarin.
Kort tid efter konkluderede FN-kommissionen imidlertid, at der ikke er fundet afgørende beviser for, at hverken oprørerne eller præsident Bashar al-Assads styrker har anvendt kemiske våben.
Den udmelding er Det Hvide Hus dog yderst skeptisk over for, da Obama-administrationen holder fast i, at meget peger i retning af, at Assad-regimet har taget kemiske våben i brug.
Ruslands indflydelse
Debatten om de kemiske våben var også på dagsordnen, da USAs udenrigsminister John Kerry besøgte Rusland den 7. maj.
Rusland er en af Syriens få støtter og har tre gange blokeret amerikanske forsøg på at indføre sanktioner mod det syriske regime i FN's sikkerhedsråd. USA håbede derfor forud for besøget på, at præsident Putin i de mindste kunne overtales til ikke at nedlægge veto.
- USA håbede, at mistankerne om de kemiske våben kunne bruges til at få russerne til at presse al-Assad, siger Helle Malmvig.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:523b0436a11f9d0d2091ab30
Resultatet af mødet blev, at Rusland og USA indkalder til et internationalt fredsmøde om Syrien om få uger.
Israel
Foruden beskyldningerne om kemiske våben har nylige angreb fra Israel mod Syrien været med til at få situationen til at eskalere, forklarer Helle Malmvig.
4. maj rettede Israel to raketangreb mod Syrien. Det er uklart, om angrebene skal ses som et udtryk for, at Israel vil blande sig i den syriske borgerkrig. Eller angrebene handler om at ramme den libanesiske, radikale Hizbollah-milits, der er yderst Israel-kritisk og på USAs terrorliste.
Ifølge DRs korrespondent i Mellemøsten, Puk Damsgård, er der meldinger om flere tusind krigere fra Hizbollah, der opererer i Syrien og kontrollerer et større og større område langs grænsen mellem Libanon og Syrien.
Et af Israels raketangreb var rettet mod missiler fremstillet i Iran, som det syriske regime ville sende til Hizbollah. Deri kan ligge et motiv om at ramme våbentilførslen til Hizbollah.
- Det er et drastisk skridt, Israel har taget. Det er første gang, at landet blander sig, men Israel har tidligere sagt, at hvis der var fare for deres egen sikkerhed, ville de angribe. Angrebet kan betyde, at både Iran og Hizbollah involverer sig yderligere i konflikten, siger Helle Malmvig.
Militær indgriben
Mens Israel nu har blandet sig miltært i den syriske borgerkrig, er chancerne ifølge Helle Malmvig små for, at USA vil gøre det samme.
- Det vil kun ske, hvis USA kan lægge hovedet på blokken omkring, at der er blevet benyttet kemiske våben af det syriske regime, siger hun.
Vi skal dog ikke forvente, at USA vil sende tropper af sted på samme måde som til Irak og Afghanistan, selvom de kan fremlægge håndfaste beviser.
- Der vil nok mere blive tale om nogle strafaktioner, hvor man bomber et af regimets centrale bygninger eller lignende, siger Helle Malmvig.
Behov for ny strategi
Hun gør desuden opmærksom på, at selvom USA ikke vil gentage krigene i Irak og Afghanistan, er der brug for en ny strategi.
- De bakser helt klart med, hvad de skal stille op i Obama-administrationen, og spørger sig selv, om de skal give våben til oprørerne, eller om de selv skal gribe ind.
Hun vurderer, at der på et tidspunkt vil blive sendt internationale tropper til Syrien, men der vil snarere være tale om en stabiliseringsstyrke, når regimet er faldet, end invationstropper, der vil tvinge regimet i knæ.
- Men det er på den meget lange bane og vil nok være i NATO-regi, slutter Helle Malmvig.
Puk Damsgård i Syrien
I de kommende uger vil DR's korrespondent Puk Damsgård opholde sig i Syrien og rapportere hjem fra de civile syreres dagligdag.
Du kan følge med i hendes dækning gennem dr.dk's tema om krigen i Syrien.