Det er ikke kun oprørshæren i Syrien, der udgør et uoverskueligt netværk af brigader. Også regimet og præsident Bashar al-Assad organiserer horder af unge mænd i uformelle militsnetværk, grupper af de såkaldte "shabiha" - der betyder spøgelser.
De opererer civilt, uden uniform - og på linie med den officielle hær forsvarer de staten mod oppositionen. De er kendt for at udføre mordtogter og massakrer, men derudover er konkret viden om regeringsmilitserne, hvordan de opererer, og hvad de betyder for regimet og dets forsvar særdeles minimal.
Ikke desto mindre er regimet begyndt at organisere dem yderligere i det seneste tiltag kaldet National Defence Forces.
Bag facaden af regeringsmilitser
Men en ung syrer har fået sjælden adgang til grupper af regeringsmilitser, der opererer i byen Homs, som delvis er ødelagt af krigen. Regimet har bombet de sunnimuslimske kvarterer, mens alawitterne, som tilhører præsidentens mindretalssekt, stadig kan bo og arbejde i deres kvarterer.
Regeringsmilitserne består ofte af unge alawitiske mænd - en del af dem er arbejdsløse - som engagerer sig med våben i kampen mod oppositionen.
- De er organiseret af staten, af efterretningstjenesterne. En gruppe shabiha som jeg besøgte var organiseret under en general i efterretningstjenesten. De opererer ekstremt lokalt, fra nabolag til nabolag, så det er venner og familier, folk der kender hinanden i et lokalmiljø, der danner disse grupper, fortæller Aziz Nakkah, der er manden bag rapporten "The Alawite Dilemma in Homs".
- Det betyder et stærkt tilhørsforhold til hinanden og dermed et mere emotionelt forhold til gruppen end soldater, der opererer i hæren. De er villige til at gå længere for hinanden. Disse militser spiller en stadig større rolle for regimets forsvar af landet, tilføjer han.
Skjult bag et dæknavn
Studiet er udgivet under Friedrich Ebert Stiftungs afdeling for Mellemøsten og Nordafrika, men Aziz Nakkah er ikke forfatterens rigtige navn. Af frygt for reprisalier og sin familie i Syrien kan han ikke udkomme under sin virkelige identitet, som er redaktionen bekendt.
Efterretningstjenesten engagerer og bruger ejendomsmægler-kontorer som mødepunkt for regeringsmilitserne og fordelen ved det, er ejendomsmæglerens konkrete viden om hvem, der bor hvor. Medlemmerne af regeringsmilitserne modtager penge for at deltage, og de beskriver deres arbejde og missioner med stolthed i stemmen.
- At være "shabiha" er noget, de er stolte af. De taler ofte om - og overdriver også- deres missioner. De føler, de forsvarer lokalsamfundet og regimet, de kæmper for at overleve, fortæller Aziz Nakkah.
Flere militser dukker op
Regimet har taget yderligere et skridt i retning af større brug af regeringsmilitser. En ny "hær" kaldet National Defence Forces er blevet dannet af regimet, som skal hjælpe den regulære hær.
Det kan betyde, at krigen i Syrien udvikler sig yderligere i kaotisk retning, når bevæbnede civile blander sig i hærens kampe mod oprøret. Regimets organisering af civile fortrinsvis alawitter er også med til at militarisere lokalsamfundene og opildne til sekterisk vold blandt Syriens etniske grupperinger.
- National Defence Forces er i virkeligheden en shabiha-hær. Det betyder, at regimet i højere grad bruger og organiserer bevæbnede civile som forsvar i lokalmiljøerne, fordi hæren ikke er i stand til at holde stand mod oprøret, siger Aziz Nakkah.
Slutter sig til hæren for at overleve
Udover regeringsmilitserne har han også studeret de alawitiske miljøer i Homs, der ikke er med i militserne. Og modsat, hvad mange tror, nemlig at alawitterne automatisk tilslutter sig og vil forsvare præsident Assad, er der andre grunde til, at de f.eks. ikke går med oppositionen.
- Jeg kender ikke én eneste alawitisk familie, der ikke har et medlem enten i hæren, efterretningstjenesten eller i militserne. Det er sådan, de tjener deres penge. Så de agerer i højere grad ud fra, at de vil beskytte deres familier. Og en del af dem føler dermed, at de bliver nødt til at gå med regimet for at overleve. Ikke fordi, de nødvendigvis bryder sig om Assad, siger Aziz Nakkah.
Han husker sin overraskelse, da demonstrationerne begyndte i Homs for over to år siden. Han kunne ikke forstå, at alawitterne ikke deltog.
- For de har i årevis talt dårligt om regimet. Men de følte ikke, at de havde en relation til dem, der demonstrerede. De så dem som fattige folk længere nede ad rangstien. Og som konflikten har udviklet sig, er det nu meget for sent. Opdelingen mellem alawitter og sunni-muslimer i Homs er allerede sket. De plejede ellers at handle med hinanden og arbejde sammen, men sådan er det ikke længere. Tilliden er væk.
Følg Puk Damsgård på Twitter: @PukDamsgaard