Sejr i FN er næppe nogen genvej til en palæstinensisk stat

Der var jubel på tilhørerpladserne i FN-salen i New York, da 138 lande sagde ja til en observatørplads til palæstinenserne.

Den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas og udenrigsminister Riad Malki i FN's generalforsamling. (Foto: © Chip East, Scanpix)

Der blev jublet og svinget med de velkendte ternede palæstinensiske tørklæder på tilhørerpladserne i FN-salen i New York i går, da hele 138 lande sagde ja til at opgradere palæstinenserne og give dem en ny status som observatørstat.

- Det her er historisk., sagde Mazen Khalel.

Den mørkhårede mand var en af dem, der både klappede og svingede med sit tørklæde under talerne og efter afstemningen. Han glæder sig til at fortælle sine børn om begivenheden, for selv om Mazen Khalel har bopæl i USA, så er han palæstinenser. Og han håber, at afstemningen i New York kan være et første skridt mod at få skabt en palæstinensisk stat.

Vil åbne folks øjne- Det her vil åbne folks øjne for palæstinensernes sag. De har ellers været lukkede, siger Mazen Khalel.

Afstemningen var en sejr for palæstinenserne, men den er ingen genvej til at få skabt en ny stat. For et ja i salen i New York er ikke det samme som at få oprettet og anerkendt en palæstinensisk stat.

Ganske vist fik Mahmoud Abbas - der er formand for PLO og præsident for Det Palæstinensiske Selvstyre - bred støtte ved afstemningen.

Der blev også klappet grundigt af hans lange og indtrængende tale om overgreb på det palæstinensiske folk og behovet for at få oprettet en egen stat.

Muligt med retfærdighed

- Enhver stat, der støtter os i dag, bekræfter sin støtte til frihed, international lov og fred. Det er en besked til millioner af palæstinensere om, at det er muligt at skaffe retfærdighed, sagde Mahmoud Abbas.

Abbas er ellers presset af den militante organisation Hamas, som står styrket efter de seneste kampe mellem palæstinensere i Gaza og israelere.

Og netop svækkelsen af Abbas og PLO var en vigtig grund til, at så mange EU-lande i går gav deres støtte til palæstinenserne. Enten ved at stemme ja - som blandt andre Danmark gjorde - eller ved at undlade at stemme.

Det ser svært ud

Spørgsmålet er bare, om opbakningen fra de europæiske lande kan omsættes til nye og måske frugtbare forhandlinger mellem palæstinenserne og israelerne.

Umiddelbart ser det svært ud. For selv om støtten til Israel måske nok er svækket i EU, som både politisk og økonomisk har stor betydning for palæstinenserne, så står USA stadig fuldt og helt bag israelerne.

Den amerikanske FN-ambassadør Susan Rice, der måske bliver ny udenrigsminister i USA, sagde efter afstemningen:

Ikke meget forsoning

- De storladne udtalelser fra i dag vil snart blegne. Og det palæstinensiske folk vil vågne i morgen og finde ud af, at meget lidt er forandret, og at udsigterne til en varig fred kun er blevet ringere.

Både USA og Israel har op til afstemningen betonet, at FN på ingen måde kan bruges som en genvej til at puste nyt liv i fredsforhandlingerne. Tværtimod har der lydt advarsler om, at en afstemning i New York om palæstinensernes status kun ville gøre det sværere.

Der var da heller ikke meget forsoning, da først Mahmoud Abbas og siden Israels FN-ambassadør talte i New York.

To jøder støttede palæstinensere

- Sandheden er, at Israel vil have fred, mens palæstinenserne undviger, sagde den israelske ambassadør.

Også han fik stående bifald fra tilhørerrækkerne, hvor palæstinensere og jøder højtlydt viste støtte til deres egen repræsentant på talerstolen. Her var ingen fornemmelse af to folk med en fælles sag.

Eneste undtagelse var to helt traditionelt klædte jøder, der var mødt frem for at vise deres støtte til palæstinenserne. De virkede meget alene i en sal, der ellers var så tydeligt opdelt.