Mexico har fire byer, der er i top ti over verdens mest voldelige byer. Det viser en ny rapport, der bygger på statistik for 2011, skriver amerikanske nydailynews.com.
Den mest voldelige by er San Pedro i Honduras, som havde 1.143 mord i byen, som har 719,447 indbyggere, og det er 159 personer per 100.000 indbygger.
Latinamerika står for 40 af de mest voldelige byer ud af listens 50 i alt.
Listen er lavet ved at kigge på antal mord per 100.000 indbyggere, og det giver ifølge forskerne en fejlkilde, fordi myndighederne kan pynte på mordtalene, så det ser ud som om, at deres by er fredeligere, end den er.
For eksempel fik forskerne tre forskellige svar for byen Chihuahua i Mexico, hvor guvernøren sagde 4.000, anklagerens kontor sagde enten 5.836 eller 7.209 og det nationale statistiske kontor sagde 6.421.
Her er listen:
1. San Pedro, Sula Honduras
2. Juarez, Mexico
3. Maceio, Brazil
4. Acapulco, Mexico
5. Distrito Central, Honduras
6. Caracas, Venezuela
7. Torreon, Mexico
8. Chihuahua, Mexico
9. Durango, Mexico
10. Belem, Brazil