"Vi vil altid huske de varme brune øjne og det dejlige smil..."
Fra storskærmen smiler en køn 17årig knægt ned til retssalen, mens hans mindeord læses op.
Stemningen er ualmindeligt trykket i Oslo Tingrett, mens detaljer om 13 unge menneskers død læses op - akkompagneret af korte rørende mindeord.
Og netop her blev det pludselig for meget for rettens leder, dommer Wenche Elizabeth Arntzen, der flere gange måtte tørre tårer bort med et hvidt lommetørklæde.
En dommer skal være uvildig
Og det er forståeligt, men bestemt ikke i orden, lyder det fra en erfaren dansk dommer.
Lis Hævdholm har været dommer i over 40 år, og hun mener, at det er helt galt, at en dommer viser sine følelser i retssalen.
- Det er ikke okay. For så kommer man til at vise, at man ikke er uvildig, siger Hævdholm til dr.dk.
Står ikke i retsplejeloven
Hævdholm, der til dagligt er dommer ved retten i Holbæk, forklarer, at man som dommer skal være i stand til at skjule sine følelser - også selvom det kan være svært.
- Man kan få lyst til at vise sine følelser med alt den nød og elendighed, siger hun, men siger, at man som dommer skal passe meget på med at vise, at man ikke er objektiv, siger Hævdholm.
Hun forklarer, at det ikke er noget, man bliver skolet i som dommer. Og det står heller ikke skrevet i retsplejeloven, at dommere ikke må vise følelser.
Men hun opfordrer altid selv nye retsmænd til ikke at vise, hvor deres sympati ligger.
Aldrig set en dommer græde
Lis Hævdholm har igennem sine 40 år i det danske retsvæsen aldrig set en dommer græde i retten.
Hun indrømmer, at retssagen mod Anders Behring Breivik er fuldstændig enestående.
Men ligegyldigt, hvor meget sympati man føler for de pårørende, må det ikke komme til udtryk i retssalen, mener hun.