Den tidligere vicepræsident for Den Europæiske Centralbank Lucas Papademos blev i dag udnævnt som ny græsk premierminister. Og dermed bliver det Papademos, der skal stå i spidsen for det kraftige spareprogram, der skal redde Grækenlands kuldsejlede økonomi.
Det kan være både godt og skidt, vurderer professor Peter Nedergaard fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
- På den ene side er Papademos en dygtig, vellidt økonom, der nyder stor tillid i EU, hvilket er vigtigt i den nuværende situation.
- På den anden side er han en teknokrat, der ikke har noget reelt politisk mandat og ikke er bundet op på et parti, siger han.
Valg i begyndelsen af 2012
Som det ser ud nu, skal Grækenland afholde valg i begyndelsen af 2012, formentlig den 19. februar.
Et valg, som det konservative parti Nea Demokratia står til at vinde, og heri består dilemmaet, mener Peter Nedergaard.
- Det store spørgsmål, som vestens ledere nu stiller sig selv, er, hvorvidt Nea Demokratia fortsætter den hårde nedskæringslinje efter et valg, siger han.
Fra vækst til eksplosiv gæld
Peter Nedergaard vurderer, at Nea Demokratias leder, Antonis Samaras, bevidst har holdt sig fra at lægge billet ind på premierministerposten på nuværende tidspunkt.
- Nea Demokratia har frygtet, at vælgerne ville straffe dem, hvis de stod i spidsen for de EU-beordrede nedskæringer, og at det ville stille dem dårligt inden et kommende valg, siger han.
Nea Demokratia regerede i Grækenland fra 2004 til 2009.
I den periode nød grækerne godt af økonomisk vækst, men samtidig voksede statsgælden fra omkring 30 procent til over 100 procent af bruttonationalproduktet.
Under den George Papandreou-ledede Pasok-regering er gælden vokset eksplosionsagtigt og risikerer snart at udgøre 200 procent af BNP.