Lederne af de tyske regeringspartier er nået til enighed om en længere levetid for landets atomkraftværker og om en ny atomskat for de store el-elskaber, skrive det tyske nyhedsbureau DPA med henvisning til regeringskilder i Berlin.
Ifølge kilderne skal udfasningen af atomkraften forlænges i 12 år i gennemsnit. Nyere atomkraftværker, der er opført efter 1980, skal blive 14 år længere på nettet, mens ældre værker skal blive otte år længere på nettet.
Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, har sagt, at hun vil have en længere udfasningsfase af en række grunde.
- Af tekniske årsager vil 10 til 15 års forlængelse være fornuftigt, sagde hun op til søndagens forhandlinger.
Midlertidig teknologi
Hun mener, at atomkraft "er ønskelig som en midlertidig teknologi", når det gælder forsyningssikkerhed, elpriser og opnåelse af begrænsninger i udslippet af drivhusgasser.
Merkels konservative parti, det store regeringsparti CDU, har tidligere sagt, at partiet ikke vil bygge nye atomkraftværker, men godt vil fortsætte med at drive de eksisterende, indtil økonomien i grøn energi bliver bedre.
Forhandlingerne er af afgørende betydning for Tysklands energipolitik på længere sigt. Der er i den tyske befolkning udbredt skepsis over for atomkraft.
De store elselskaber Eon, RWE, EnBW og Vattenfall skal fra 2011 betale en atomskat på 2,3 milliarder euro. De længere løbetider for atomkraftværkerne betyder, at selskaberne skal bidrage mere til udviklingen af øko-strøm.
Den tidligere rød-grønne regering i Tyskland besluttede at udfase atomkraft, så den sidste af Tysklands 17 reaktorer skulle lukkes i 2025.
De tyske regeringspartier er enige om, at udfasningen af de tyske atomkraftværker forlænges i gennemsnitligt 12 år.