Familien hænger 15-årig palæstinener

En 15-årig palæstinensisk dreng er blevet hængt af medlemmer af sin egen familie på den besatte Vestbred. Ifølge politiet deltog drengens far, han onkel og en fætter i drabet.

Samarbejde med israelerne anses for meget alvorligt blandt palæstinenserne. (Foto: © Abbas Momani, Scanpix)

En 15-årig palæstinensisk dreng er blevet hængt af medlemmer af sin egen familie nær byen Qalqilya på den besatte Vestbred, skriver nyhedsbureauet AP.

Det palæstinensiske politi oplyser, at adskillige familiemedlemmer - blandt andre drengens far, en onkel og en fætter - har tilstået, at de har medvirket til drabet på den 15-årige Raed Sawalha, som de beskylder for at have samarbejdet med den israelske hær.

Samarbejde med israelerne anses for meget alvorligt blandt palæstinenserne, og mistænkte bliver ofte uden videre dræbt.

Det palæstinensiske politi mener imidlertid, at det er usandsynligt, at israelerne har hvervet en så ung dreng.. En talsmand for de palæstinensiske politi lover, at de skyldige for drabet vil blive anholdt og stillet retten. Men man efterforsker fortsat motivet til drabet, siger han.