Den amerikanske finanssektor skal til at arbejde efter nye og strammere regler for at øge ansvarligheden.
Det sagde den kommende præsident Barack Obama ved et pressemøde i sin hjemby Chicago søndag.
De nye og strammere regler er led i Obamas plan for at bringe den amerikanske økonomi på fode igen.
Krisen bliver værre
Men Obama advarede om, at den økonomiske krise i USA bliver værre, før økonomien igen viser fremgang.
Hans udtalelserne kommer efter en af de værste måneder i amerikansk økonomi i årtier. I november øgede antallet af arbejdsløse med en halv million.
Obama sagde ikke konkret, hvilke regler han tænker sig at gennemføre i finanssektoren, eller hvor mange penge han har tænkt sig at anvende i sin redningsplan, som skal skabe 2,5 millioner job over de kommende tre år.
Økonomer siger, at planen kommer til at koste mindst 500 milliarder dollar, næsten 3000 milliarder danske kroner.
Bilbosser må ændre kurs
Til de tre kriseramte bilgiganter Chrysler, Ford og General Motors sagde han, at hvis cheferne de ikke vil ændre kurs, "må de gå".
- Hvis den nuværende ledere ikke forstår alvoren i situationen og ikke er villig til at tage dramatiske beslutninger, bør de trække sig, sagde Obama.
De tre bilgiganter har bedt staten om hjælp for at undgå konkurs. Men politikerne er skeptiske, da de mener, bilgiganterne selv er skyld i problemerne, fordi de producerer biler, kunder ikke vil have. Deres modeller er for store, bruger for meget benzin og forurener for meget.