500 anholdt ved NATO-hovedkvarter

Fredsaktivister fra 17 lande forsøgte at trænge ind i NATO's hovedkvarter i Bruxelles. Næsten 500 demonstranter blev anholdt.

Belgisk politi holder vagt ved anholdt foran NATO's hovedkvarter i Bruxelles i Belgien. (Foto: © Eric Vidal, Scanpix)

Næsten 500 demonstranter blev anholdt, da fredsaktivister fra 17 lande lørdag forsøgte at trænge ind i NATO's hovedkvarter i Bruxelles.

Demonstranterne ønskede at gøre opmærksom på, at NATO er en forældet forsvarsalliance, der hører den kolde krig til. De kræver, at der bruges færre penge på militæret, og at NATO holder sig fra militære operationer rundt om i verden.

Belgisk politi, der var udkommanderet i meget stort antal, skønner, at der deltog omkring 1000 mennesker i demonstrationen. De anholdte blev senere lørdag sat på fri fod i god afstand fra NATO's hovedkvarter.