En ny dokumentarfilm gør Danmark medansvarlig for, at en gruppe fanger i Afghanistan blev udsat for tortur. Torturen fandt angiveligt sted, efter at danske soldater havde overdraget fangerne til amerikanske soldater.
Mere end 30 dage gammel
En ny dokumentarfilm gør Danmark medansvarlig for, at fanger i Afghanistan blev udsat for tortur.
De Radikale og Enhedslisten kræver et svar i Udenrigspolitisk Nævn.
Baggrunden er flere mediers omtale af dokumentarfilmen, "Den hemmelige krig", som hævder, at danske soldater i Afghanistan i 2002 overdrog fanger til amerikanerne, som derefter udsatte fangerne for tortur.
Fangeinterview
I filmen siger fem fanger i et interview, at de blev udsat for mishandling af amerikanske styrker.
De fem var en del af en gruppe på 31 mand, som i marts 2002 blev fanget af danske soldater på en koranskole og overgivet til amerikanerne.
Enhedslistens Frank Aaen siger, at regeringen gang på gang har sagt, at de danske soldater ikke tog krigsfanger i Afghanistan, og den radikale Naser Khader kalder sagen alvorlig.