Endnu engang er Mellemøsten kastet ud i en dyb krise. Udviklingen tog fart i slutningen af juni, da en israelsk soldat blev kidnappet under et palæstinensisk angreb på en grænsepost ved Gaza. Vi bringer her et overblik over forløbet.
Lørdag den 19. august:
På våbenhvilens sjette dag foretog israelske soldater et angreb på Hizbollah. FN's generalsekretær Kofi Annan sagde, at han var dybt bekymret over, at Israel har krænket våbenhvilen. Men premierminister Ehud Olmert meldte samtidig ud, at Israel må have lov til at forsvare sig, og at angrebet skulle forhindre, at Hizbollah får forsyninger af våben fra Iran og Syrien. Libanon truede med at standse udstationeringen af tropper i Sydlibanon efter det israelske angreb. Samtidig forsøgte den libanesiske forsvarsminister at holde snor i Hizbollah ved at sige, at enhver, der krænker våbenhvilen ved at affyre raketter mod Israel, vil blive anholdt og stillet for en militærdomstol.
Læs ogsåErstatninger til Libanons civile ofreLibanons regering advarer mod at bryde våbenhvileLibanon kræver FN-handling efter angreb
Fredag den 18. august:
FN forsøgte at få samlet en fredsbevarende styrke, der kan være på plads i Libanon inden en 15 dage lang tidsfrist udløber. Frankrig tøvede, men FN modtog adskillige tilbud om bidrag til den udvidede fredsbevarende styrke blandt andet fra Finland.
Torsdag den 17. august:
Libanesiske soldater var torsdag morgen på vej ind i det sydlige Libanon for at tage kontrol med områder, hvor Hizbollah-militsen holder til. Samtidig trak israelske soldater sig gradvis ud. Israels hær sagde, at den har overdraget kontrollen med halvdelen af den zone, den har holdt besat, til FN's fredsbevarende styrke. Hæren oplyste desuden, at halvdelen af de 30.000 israelske soldater, der deltog i krigen, allerede er blevet trukket tilbage. Derudover landede det første passagerfly i Beiruts lufthavn efter våbenhviles ikrafttræden. Og internationale eksperter lovede samme dag Libanon øjeblikkelig hjælp til at rense op efter det enorme olieudslip i Middelhavet, der er en følge af israelske bombardementer.
Onsdag den 16. august:
Libanons regering accepterede planen om at sende 15.000 libanesiske soldater sammen med en international styrke af tilsvarende størrelse til Sydlibanon, mens Israels hær gradvist trækker sig ud. Hæren skal gennemtrumfe sin myndighed i Sydlibanon, hvor den ikke har været i årevis, og den vil ikke tolerere væbnede grupper i området. Samtidig erklærede Israel, at det vil indstille tilbagetrækningen fra Sydlibanon, medmindre libanesiske styrker i løbet af få dage rykker ind i området.
Tirsdag d. 15. august:
Våbenhvilen holder på andet døgn, på trods af episoder, hvor begge parter har beskudt modparten. Den libanesiske hær opmarcher 15.000 mand nord for Litani-floden frem til weekenden, Her vil de afvente UNIFIL. FN styrke er dog også på vej, forlyder det fra kilder i FN. Første del af den internationale styrke vil være i det sydlige Libanon inden 15 dage. Indtil videre med 3.500 soldater. Libanesere og danske eksperter går i gang med at fjerne olie på kysten nord for Beirut efter et enorme udslip for en måned siden. Omkring 15.000 ton tung fuelolie strømmede ud i Middelhavet, da Israel for en måned siden bombede olietankene ved et kraftværk syd for Beirut.
Læs ogsåVåbenhvilen holder tilsyneladendeLibanons hær afventer FN-styrkeOlie-oprensning indledt i Libanon
Mandag d. 14. august: Våbenhvile
Den FN tilvejebragte våbenhvile træder i kraft. Bortset fra mindre træfninger, overholder parterne den. Begge parter havde allerede inden våbenhvilens blev indgået taget forbehold. Hizbollah vil fortsat bekæmpe israelske styrker så længe de er i Libanon og Israel vil ikke tøve med at forsvare sig. Alligevel begynder de første internt fordrevne i Libanon at vende hjem, kun få timer efter våbenhvilen træder i kraft. De israelske styrker bliver som ventet i det sydlige Libanon, indtil FN-styrken kan overtage kontrollen med området sammen med Libanons hær. Israel opretholder indtil videre også blokaden af Libanons kyst og luftrum. Den libanesiske hær vil rykke ind i området i løbet af 48 til 72 timer mens det forlyder fra EU at en foreløbig international styrke på 4.000 soldater meget hurtigt også vil kunne komme til området. Israelske officerer holder sit første møde med repræsentanten for FN-styrken, der allerede var i Sydlibanon, UNIFIL, om forberedelserne til, den israelske tilbagetrækning.
Læs ogsåStilhed over det sydlige LibanonFørste militære møde om våbenhvileTilbagevenden i Libanon og oprydning i IsraelHizbollah erklærer historisk sejr
Søndag d. 13. august.
Israels regering godkender med 24 af 25 stemmer at indgå våbenhvile efter sikkerhedsrådets resolution i fredags. Dermed har både Hizbollah, Libanon og Israel indvilliget i at standse kampene mandag kl. 7.00 dansk tid. Samtidig giver flere lande tilsagn om deltagelse i FN's kommende 15.000 soldater store Libanon-styrke. Danmark vil muligvis stille med et krigsskib til at overvåge kysterne. Tabstallene opgøres nu i Libanon til mindst 1.076 døde, mens det israelske tabstal er 144, hvoraf 104 var soldater.
Lørdag d. 12. august:
Til trods for nattens resolution tredobler Israel antallet af soldater i Libanon til mere end 40.000. Det israelske militær håber i løbet af mandagen at have kontrol over det meste af det sydlige Libanon. Hizbollahs leder, Hassan Nasrallah, siger, at hans milits vil overholde FN-resolutionen. Hvis en våbenhvile er aftalt og overholdes af Israel, vil Hizbollah samarbejde med de libanesiske soldater FN-styrken. Som ventet accepterer Libanons regering enstemmigt FN's resolution.
Fredag d. 11. august:I løbet af dagen udvider Israel landoffensiven mens israelske fly bomber Beirut og den eneste tilbageværende vej, der er tilbage mellem Libanon og Syrien. Kort efter midnat vedtager FNs sikkerhedsråd resolution 1701, der skal afslutte næsten en måneds kampe. Libanons og Israels regeringer ventes at vedtage resolutionen hhv. lørdag og søndag.
Torsdag d. 10. august:
Israels varslede udvidelse af offensiven i Sydlibanon udsættes, formentlig efter pres fra USA. Alligevel kan der endnu ikke opnås enighed i sikkerhedsrådets om en resolution, der bringer fred i området. Det fremsatte forslag kan ikke accepteres af Libanon, fordi det ikke fører til omgående våbenhvile. Imens fortsætter kampene i Sydlibanon og Israel advarer med flyveblade om flere angreb på Beirut. Hizbollah fortsætter sine raketangreb og israelske kilder anslår, at Hizbollah nu har affyret omkring 3.350 raketter mod det nordlige Israel.
Onsdag d. 9. august
Israel beslutter at sende sine 10.000 mobiliserede soldater endnu længere ind i Libanon. Landoffensiven strækker sig nu fra den israelsk-libanesiske grænse til Litani-floden.. Om natten har israelske kampfly bombet veje, broer og huse i den nordlige, østlige og centrale del af landet. Ved byen Sidon i angriber Israel for første gang Libanons største palæstinensiske flygtningelejr, med 50.000 beboere. USA og Frankrig opnår trods forsøg ikke enighed om et udkast til en resolution fra FN's sikkerhedsråd. De strides blandt andet på spørgsmålet om, hvornår Israel skal trække sine soldater hjem fra Sydlibanon.
Læs ogsåVenter stadig på en Libanon-resolution fra sikkerhedsrådetIsrael udvider landkrigen i Libanon
Tirsdag d. 8 august:
Israelsk militær advarede om, at alle køretøjer, der kører sig syd for Litani-floden i det sylige Libanon, ville blive bombet, fordi de mistænkes for at transportere raketter for Hizbollah. Samtidig overvejer Israel at udvide offensiven i Libanon. FN's Sikkerhedsråd stadig ikke enes om en resolution. En delegation fra Den Arabiske Liga advarede Sikkerhedsrådet om vedtage resolutionen i sin nuværende form. Natten mellem tirsdag og onsdag trænge Israel længere ind i Libanon. Her blev bombet veje, broer og huse i den nordlige, østlige og centrale del af landet. Samtidig rettede de israelske kampfly et granatangreb mod en palæstinensiske flygtningelejr i det sydlige Libanon, der har 50.000 beboere og er den største flygtningelejr i landet.
Læs ogsåNye kampe i det sydlige Libanon
Mandag d. 7. august:
Libanons premierminister holdt møde med flere arabiske udenrigsministre og fortalte, at et israelsk luftangreb havde kostet over 40 civile livet i en landsby mod syd. Senere måtte han tage ordene i sig igen, da alle blev fundet i live. Premierministeren krævede under mødet med de arabiske udenrigsministre en hurtig våbenhvile, og at Israel trækker sig tilbage fra det sydlige Libanon. Israel truede samtidig med at udvide sin landoffensiv. Den libanesiske regering meddelte, at over 1000 libanesere er dræbt under krigen. Samtidig sagde politiske kilder i Libanon, at 15.000 libanesiske soldater muligvis ville blive stationeret i det sydlige Libanon.
Søndag den 6. august
Diplomatiet arbejdede på højtryk for at sikre vedtagelsen af den FN-resolution om Libanon, som medlemmerne af FN's Sikkerhedsråd samtidig lagde sidste hånd på. Men Libanon var utilfreds med udkastet, fordi det ikke nævner en tilbagetrækning af israelske tropper fra Libanon. Israel har afvist at trække dets 10.000 soldater tilbage før en international fredsstyrke ankommer til det sydlige Libanon. Samtidig ønsker Frankrig og en række andre lande ikke at indsætte soldater i området, før kampene er bragt til ophør.
Læs ogsåHizbollah-angreb dræber 15 israelereGallup: Massiv dansk opbakning til IsraelHårde kampe før FN-resolution
Lørdag den 5. august
USA og Frankrig enedes om en FN-resolution om Libanon, der opfordrede til en fuldstændig indstilling af kampene. Resolutionen er det første skridt i retning af at finde en politisk løsning på konflikten mellem Israel og Hizbollah-militsen i Libanon. FN's Sikkerhedsråd stemmer inden for få dage om resolutionen. Men selv hvis Sikkerhedsrådet vedtager resolutionen, vil det ikke nødvendigvis få Israel og Hizbollah til at stoppe kampene. Hizbollahs ledelse har svoret at kæmpe, så længe der er israelske tropper på libanesisk territorium. Mindst 10.000 israelske soldater befinder sig i Libanon. Israel gennemførte lørdag det hidtil alvorligste bombardement af det sydlige Libanon siden offensiven startede. Og Hizbollah affyrede raketter mod det nordlige Israel, hvor tre personer blev dræbt og fem andre såret.
Fredag den 4. august
Voldsomme bombeangreb overalt i Libanon. Mindst 33 mennesker blev ifølge libanesiske sikkerhedskilder dræbt nær den syrisk-libanesiske grænse, da fire israelske missiler ramte indgangen til et kølehus i Qaa, hvor man var ved at læsse grøntsager fra en lastbil. Samtidig fortsatte israelske fly med at kaste bomber i Beiruts sydlige shiamuslimske kvarterer. For første gang blev hovedvejen nord ud af Beirut ramt, da de israelske bomber smadrede en række broer på hovedvejen. Biler kan ikke længere passere, og dermed bliver det humanitære arbejde blandt de mange hundredtusinde flygtninge fra Sydlibanon endnu sværere. "Navlestrengen" til humanitær hjælp er kappet, sagde FN. Israel forsøgte at udvide zonen i det sydlige Libanon, men Hizbollah fortsatte med at skyde katjusha-raketter ind i Israel. Tre mennesker blev dræbt da raketterne ramte ned i to forskellige arabiske landsbyer i Galilæa.
Læs ogsåBomberegn over Libanon
Torsdag den 3. august:
Israelske kampfly fortsatte torsdag bombardementerne i Beirut, mens israelske soldater på landjorden kæmpede med Hizbollah. De havde ifølge en israelsk tv-kanal held til at etablere en "sikkerhedszone" i et bælte nord for den israelsk-libanesiske grænse. Det blev dog ikke bekræftet af en talsmand for den israelske hær. Den shiamuslimske Hizbollah-milits er dog ikke besejret. Over 100 raketter blev i løbet af en time torsdag sendt fra det sydlige Libanon ind i det nordlige Israel, og syv civile israelere mistede livet. Sideløbende med krigshandlingerne forsøgte flere stormagter at enes om en resolution i FN's Sikkerhedsråd, der kan medføre våbenhvile. Men uenighed mellem USA og Frankrig om tidspunktet for våbenhvilen hæmmer bestræbelserne på at få vedtaget et forslag. Hizbollahs talsmand, Hussein Rahhal, sagde til den arabiske satellit-tv-kanal al-Jazeera, at Hizbollah først vil acceptere en våbenhvile, når alle israelske soldater har rømmet Libanon.
Onsdag den 2. august:
Israel udvidede offensiven i Libanon og bebudede nye bombeangreb om morgenen efter en delvis pause på 48 timer. Israelske soldater angreb natten til onsdag Hizbollah-højborgen Baalbek, Libanon. Der var heftige kampe, og mindst tre Hizbollah-medlemmer blev taget til fange, meddelte den israelske hær. Det var det mest nordlige landangreb hidtil i konflikten. Mindst 10 civile blev dræbt ved angrebet, sagde libanesiske sikkerhedskilder. Den israelske premierminister, Ehud Olmert, sagde, at processen hen imod en våbenhvile i krigen i Libanon var i gang. Og USA's udenrigsminister, Condoleezza Rice, sagde, at en våbenhvile i Mellemøsten kunne være på plads allerede denne uge.
Tirsdag den 1. august:
Israels hær optrapper landoperationerne markant og opererer nu med flere tusinde mand i et område, der strækker sig op til seks kilometer ind i Libanon. I Bruxelles betegner det finske EU-formandskab det som uacceptabelt, at Israel har besluttet at optrappe sine militære aktioner. Men EU's udenrigsministre kunne ikke enes om en opfordring til øjeblikkelig våbenhvile. I stedet opfordrer de 25 landes ministre til en "øjeblikkelig indstilling af fjendtlighederne". Pausen i luftangrebene har givet redningsarbejdere mulighed for at gennemsøge flere af de svært medtagne landsbyer i kampzonen, og mandag blev der bjærget mindst 49 dræbte civile. Omkring 750 libanesere har mistet livet siden konflikten begyndte, mens omkring 3.200 er såret. Mindst 750.000 er flygtet fra deres hjem. I Israel har omkring 300.000 forladt deres hjem. Tabstallene er gjort op til 33 dræbte soldater og 18 civile.
Mandag den 31. juli
Israel indstiller luftangreb på Sydlibanon i 48 timer, mens landoperationerne fortsættes. Bombardementerne indstilles, mens Israel undersøger angrebet på byen Qana, hvor flere end 60 civile libanesere tidligt søndag blev dræbt under israelske angreb. FN's Sikkerhedsråd udtrykker i en enstemmig udtalelse "ekstremt chok og fortvivlelse" over de israelske styrkers bombardement af Qana. Libanons premierminister Fuad Siniora betegner bombardementet som en krigsforbrydelse. Condoleezza Rice erklærer på en pressekonference i Jerusalem, at hun anser det for muligt, at opnå både våbenhvile og varig fred mellem Israel og Hizbollah, indenfor en uge.
Søndag den 30. juli:
Et israelsk luftangreb koster 54 civile libanesere livet i byen Qana. Blandt de omkomne er 34 børn. Angrebet fører til protester i Beirut, hvor der laves hærværk mod FN's bygning i byen. Derudover aflyser den libanesiske premierminister Fuad Siniora sit planlagte møde med USA's udenrigsminister Condoleezza Rice.
Lørdag den 29. juli:
Israelske styrker trækker sig fra landsbyen Bint Jbeil, da de lider deres hårdeste tab på en enkelt dag, siden konflikten begyndte. FN opfordrer igen til tre dages våbenhvile, for at få nødhjælp frem. Israel afviser at en våbenhvile er nødvendig. Hizbollahs leder, Hassan Nasrallah gør det i en TV-tale klart, at flere israelske byer vil blive angrebet, hvis Israels offensiv fortsætter.
Fredag den 28. juli:
Englands Tony Blair og USA's George Bush mødes i Washington. De erklærer at de ønsker "varig fred" i regionen, men ingen af dem kræver øjeblikkelig våbenhvile. FN kræver tre dages våbenhvile for at kunne få nødhjælp ind og tilskadekomne ud af det sydlige Libanon. Hizbollah affyrer over hundrede raketter ind i Israel. Derudover siger de at de har ramt længere ind i Israel end hidtil.
Torsdag den 27. juli:
Israel indkalder nu flere reservister til aktiv tjeneste. Israel mener, at verdens stormagter har givet Israel grønt lys til at nedkæmpe Hizbollah-militsen. 423 libanesere og 51 israelere er omkommet siden 12. juli. Dansk Røde Kors kalder situationen i det sydlige Libanon alarmerende. Rapporter fra Internationalt Røde Kors taler om døde mennesker i gaderne, mangel på drikkevand og mad. På en video, som tv-stationen Al-Jazeera har udsendt, truer terrornetværket al-Qaeda med at blande sig i konflikten mellem Israel og Hizbollah
Onsdag den 26. juli:
På et topmøde i Rom enes udenrigsministre og toprepræsentanter fra 15 lande om at støtte idéen om indsættelsen af en international styrke med et FN-mandat i området. Mindst ni israelske soldater blev dræbt og 22 såret under fortsatte kampe i det sydlige Libanon. Dermed blev dagen den hidtil blodigste dag for Israel under konflikten. Mere end 400 libanesere og 42 israelere har indtil videre mistet livet i den 15 dage lange konflikt. Amnesty International, Red Barnet og Folkekirkens nødhjælp langer ud efter den danske regering. De opfordrer til, at der tages afstand til de Israelske angreb.
Tirsdag den 25. juli:
USA's udenrigsminister efterlyser et nyt Mellemøsten. Men i første omgang kræver hun, at Israel afhjælper en humanitær katastrofe i Libanon. Mindst fire FN-observatører bliver dræbt under et israelsk luftangreb.
Mandag den 24. juli:
USA's udenrigsminister, Condoleezza Rice, er overraskende ankommet til Libanons hovedstad, Beirut, under sin rundtur i Mellemøsten. Forsvarsminister Søren Gade slår fast, at Danmark på forhånd må melde fra med større kampstyrker, såfremt der skal en international fredsbevarende styrke til Libanon
Søndag den 23. juli:
FN's nødhjælpskoordinator i Libanon, nordmanden Jan Egeland udtaler at Israel krænker menneskerettighederne ved at bombe tæt befolkede områder, som det blandt andet er sket i Beirut-forstaden Haret Hreik, hvor Hizbollahs havde sit hovedkvarter. Syrien advarer om at landet vil blande sig i konflikten hvis israelske landtropper kommer for nær. Hizbollah går med til at lade den libanesiske regering forhandle gennem en tredjepart om udveksling af fanger med Israel.
Lørdag den 22. juli:
Israelske landstyrker fortsætter med at foretage små operationer inde i Libanon. Der rapporteres om kampe mellem Hizbollah-styrker og israelske styrker. Israel bomber tv- og mobil-master flere steder i Libanon. En journalist fra den libanesiske tv-station LBC mister livet under bombardamentet. Israel meddeler at de har kontrollen med den vigtige grænseby Maroun al-Ras. Frankrigs udenrigsminister, Philippe Douste-Blazy udtaler efter et møde i Kairo med chefen for den arabiske liga, at han frygter at den libanesiske stat er i fare hvis ikke volden i området standses.
Fredag den 21. juli:
Libanons forsvarsminister Eli Murr udtaler at Libanons hær vil blive sat ind som et forsvar, hvis Israel gør alvor af planerne om en større offensiv rettet mod Libanon. Frankrig kritisere gennem FN-systemet Storbritannien og USA for ikke at arbejde for en våbenhvile. Den israelske hær oplyser at 3000 reservister er indkaldt som forberedelse til en storoffensiv, og opfordrer bl.a. ved hjælp af flyveblade, 300.000 libanesere til at flygte. USA's udenrigsminister Condoleezza Rice meddeler at hun inden for få dage vil ankomme til Mellemøsten.
Torsdag den 20. juli:
I nye kampe på landjorden mellem Hizbollah og israelske styrker, mister tre israelske soldater livet. Der er ikke oplysninger om Hizbollahs tabstal. Det skønnes at 57.000 civile med udenlandsk pas forsøger at komme ud af Libanon. FN's organisationer advarer om en begyndende humanitær katastrofe. Israels premierminister Ehud Olmert lover at Israel vil lave "en humanitær korridor" der skal sikre nødhjælp til civile libanesere. Israel planlægger en større offensiv ind i Libanon.
Onsdag den 19. juli:
De israelske angreb fortsætter. Libanons premierminister,Fouad Siniora, opfordrer det internationale samfund til indgriben, både overfor Israel og med humanitær hjælp. Samtidig beder Røde Kors om 50 mill. kroner. Israel kaster 23 tons sprængstof mod det israelerne påstår er en bunker, hvor Hizbollah-lederen Nasrallah angiveligt skulle opholde sig. Hizbollah udsender kort efter angrebet en meddelelse om at den bunker der er bombet i stedet er en moské under opbygning.
Tirsdag den 18. juli:
USA's præsident, George W. Bush, taler med store diplomatiske bogstaver over for Syrien. Det sker oven på en blodig dag i Libanon, hvor 28 mennesker er blevet dræbt. Præsident Bush siger, at det er Syriens præsident, Bashar al-Assad, der er direkte ansvarlig for den ustabile situation i Libanon.
Den største redningsindsats i nyere tid har hentet i alt 4.100 danskere fra Libanon til Damaskus. 1.500 forventes hjem til Danmark i løbet af onsdagen. Et græsk skib skal desuden sejle danskerne til Cypern. 325 danske er fanget i Sydlibanon, hvor de venter på sikkerhedsgarantier fra Israel.
Læs ogsåPræsident Bush gør Syrien ansvarlig for situationen i Libanon 4.100 danskere reddet til SyrienHundrede af danskere venter på israelsk garanti
Mandag den 17. juli:
Konflikten mellem Israel og Hizbollah-militsen i Libanon fortsætter med uformindsket styrke mandag morgen. Der har været luftalarm i den israelske havneby Haifa, og israelske fly har natten igennem bombet mål i Libanon. 10 personer bliver dræbt, og mindst syv blev såret, da israelsk militær angriber to biler, der kørte mod nord. Angrebet skete ved Rmeileh, cirka 25 kilometer syd for Beirut, hvor det menes, at bilerne var på vej hen, oplyser hospitalskilder. Hizbollah-militsen sender mandag aften en raketregn mod byer dybt inde i det nordlige Israel. Mindst seks bliver såret, da missiler slår ned i nærheden af et hospital.
Israels regeringschef Ehud Olmert opgiver kravet om, at Hizbollah skal afvæbnes, før der kan blive våbenhvile. Også Iran taler nu om våbenhvile til gengæld for en udveksling af fanger.
Læs ogsåEhud Olmert slækker en smule på krav til våbenhvileRegn af Hizbollah-raketter mod IsraelIsraelsk militær angriber civile biler: 10 dræbt
Søndag den 16. juli:
Antallet af civile ofre for den voldsomme uro i Mellemøsten stiger støt. Lørdag var der omkring 40 dødsofre for Israels bombardementer i Sydlibanon. Otte civile Israelere døde ved et raketangreb på Haifa, som dermed blev det alvorligste angreb på Israel i 10 år. Syrien truer Israel med håndfast gengældelse, hvis krigen breder sig til syrisk territorium. Israel har flere gange bombet i det østlige og nordlige Libanon, tæt på grænsen til Syrien. Krisen i Mellemøsten ændrer også dagsordenen for lederne af verdens mægtigste nationer, der er samlet til G8-møde i Skt. Petersborg. Men statslederne er tydeligt uenige om, hvordan konflikten skal håndteres. Trods advarsler fra Udenrigsministeriet, så flygter danskere på egen hånd ud af Libanon. Både fra Sydlibanon og fra Beirut. En gruppe danskere fra Danmission kørte på egen hånd til Damaskus.
Læs ogsåEndnu flere civile ofre i MellemøstenDanskere flygter på egen hånd trods advarselUenighed om Mellemøsten på G8-topmødeSyrien: Vi vil svare hårdt igen på israelsk angreb
Lørdag den 15. juli:
Israel fortsætter sine massive bombeangreb i Libanon. Jagerfly, kanonbåde og artilleri beskyder formodede Hizbollah-mål overalt i landet og har nu kostet over 100 civile livet. Både Hamas' og Hizbollahs hovedkvarterer i Beirut bliver bombet. Ifølge de to organisationer er deres ledere, Mohammed Nazzal og Hassan Nasrallah, dog ikke ramt. Ifølge rapporter fra nyhedsbureauerne er stillinger meget tæt på Syrien også blevet beskudt. Øjenvidner har berettet om israelske angreb helt inde i ingenmandsland mellem Libanon og Syrien.
Fredag den 14. juli:
Israel fortsætter de massive angreb på mål i Libanon. Blandt andet er Hizbollahs hovedkvarter ved Beirut blevet bombet, og den eneste store vej til Syrien er lukket efter syv bombeangreb. Israels premierminister, Ehud Olmert, opstiller tre betingelser for en våbenhvile med Libanon. Israel kræver frigivelse af de to tilfangetagne soldater, stop for raketangreb og en afvæbning af Hizbollah-militsen. Krisen mellem Libanon og Israel får nu Udenrigsministeriet til at opfordre danskere i det sydlige Beirut til at flygte nordpå. Der er for farligt at være i den sydlige del.
Læs ogsåIsrael forsætter de massive angreb på LibanonTre israelske betingelser for våbenhvileUdenrigsministeriet opfordrer danskere til at flygte
Torsdag den 13. juli:
Konflikten i Mellemøsten optrappes yderligere efter to raketter rammer den israelske storby Haifa. Ingen kommer dog til skade ved angrebet, som Hizbollah nægter at stå bag. Israelske kampfly bomber tidligere på dagen flere mål i Libanon. Over 20 civile libanesere bliver dræbt, og Beiruts lufthavn bliver også lukket efter bombninger. I FN's sikkerhedråd nedlægger USA veto mod en FN-resolution, der ville have kritiseret den israelske offensiv i Gazastriben. Det er første USA-veto siden oktober 2004.
Læs ogsåRaketter mod Haifa optrapper konflikten i MellemøstenUSA-veto mod Israel-kritisk FN-resolutionIsraelske fanger måske på vej til IranIsrael bomber i Libanon
Onsdag den 12. juli:
Konflikten i Mellemøsten eskalerer og udvides med kampe på den israelsk-libanesiske grænse. Det sker da den libanesiske Hizbollah-milits bortfører to israelske soldater. Hizbollahs forsøg på at få frigivet palæstinensiske fanger ved at kidnappe to israelske soldater er en krigshandling, siger Israels premierminister, Ehud Olmert. Israel angriber i løbet af onsdagen Libanon med kampvogne og 6.000 mand. I Gaza bliver fire palæstinensere bliver dræbt og omkring 30 kvæstes, da et israelsk F-16 fly bomber et treetagers hus i et luftangreb nord for Gaza By. Bygningen bliver jævnet med jorden og tre nærliggende huse bliver hårdt medtaget ved eksplosionen. Ifølge nyhedsbureauet AFP's oplysninger koster angrebet to børn livet.
Læs ogsåIsrael i kamp på to fronterHizbollah kræver fangeløsladelserOlmert: Bortførelsen en libanesisk krigserklæringYderligere to israelske soldater bortførtIsraelske angreb på Gaza i nat
Mandag den 10. juli:
Et medlem af Hamas-bevægelsen bliver dræbt og tre andre såret under et israelsk luftangreb på Gazastriben. Den israelske hær siger, at gruppen var ved at affyre en raket ind i Israel.
Søndag den 9. juli:
Den israelske regeringschef Ehud Olmert afviser et forslag fra den palæstinensiske regeringschef om indgå våbenhvile. - Vi forhandler ikke med terrorister. De må først frigive den tilfangetagne israelske soldat og selv stoppe skyderierne, hedder det i en erklæring fra Ehud Olmert.
Lørdag den 8. juli:
Israelske styrker trækker sig i løbet af lørdagen tilbage fra det nordlige Gaza. Soldaterne trækker sig ud af byerne Beit Lahiya og Beit Hanoun samt industriområder Erez og tre tidligere israelske bosættelser. Israel indtog områderne tidligere på ugen og skabte en form for stødpudezone i et forsøg på at forhindre militante palæstinensere i at affyre raketter mod kystbyen Ashkelon.
Den palæstinensiske regeringschef Ismail Haniyed opfordrer alle parter i konflikten til at indgå våbenhvile.
Fredag den 7. juli:
Tidligt fredag morgen fortsætter de israelske luftangreb, og mindst en palæstinenser mister livet. EU fordømmmer Israels "overdrevne brug af magt" i Gaza. Mindst 38 palæstinensere er på dette tidspunkt blevet dræbt, siden offensiven begyndte.
Læs ogsåSkarp EU-kritik af Israels offensiv i GazaPalæstinenserne beder omverdenen gribe ind i GazaItalien kritiserer Israels fremfærd i Gazastriben
Torsdag den 6. juli:
Konflikten i Gaza blev optrappes voldsomt i løbet af torsdagen. Kampene i Gaza koster mindst 19 palæstinensere og én israelsk soldat livet. Mens Israel fortsætter offensiven har en Hamas-minister erklæret undtagelsestilstand og opfordret alle sikkerhedsstyrker og det palæstinensiske folk til samlet kamp mod Israel.
Onsdag 5. juli:
Den israelske hær rykker ind i den nordlige del af Gazastriben for at oprette en sikkerhedszone. Det sker efter raketangreb på en israelsk by. Israelske fly angriber desuden det palæstinensiske indenrigsministerium i Gaza By med raketter og sårer tre.
Tirsdag den 4. juli:
Den tilfangetagne israelske soldat, som d. 25. juni blev taget til fange af en palæstinensisk gruppe, er i live. Det siger en israelsk regeringstalsmand. Israel afviser den palæstinensiske frist for at frigive fanger til gengæld for udlevering af soldaten. Konflikten optrappes, Hamas affyrer bl.a. en raket mod en skole i byen Ashkelon i Israel.
Mandag den 3. juli:
Israelske kamphelikoptere angriber mål i Gaza By. Tre mennesker bliver såret af granatsplinter fra israelsk artilleri i det nordlige Gaza, mens en bliver såret, da et Hamas-kontor i Gaza By bliver ramt af missiler fra israelske kamphelikoptere. Nattens angreb var rettet mod steder, som bruges af Al Aqsa Martyrernes Brigade, der har tilknytning til præsident Abbas' Fatah-bevægelse. Militante palæstinensere truer med at dræbe den tilfangetangne israelske soldat, hvis ikke Israel løslader palæstinensiske fanger.
Søndag den 2. juli:
Israelske helikoptere angriber natten til søndag den palæstinensiske premierminister Ismail Haniyas kontor i Gaza By. Foruden premierministerens kontor var der to andre israelske angreb. Et mod et Hamas-kontor og et mod en skole grundlagt af Hamas' åndlige leder, Sheikh Ahmed Yassin. Ifølge vidner blev et medlem af Hamas dræbt. I løbet af søndagen dræber israelske soldater to bevæbnede palæstinensere under en skudveksling ved den lukkede internationale lufthavn i det sydlige Gaza. Israelske styrker har i næsten en uge holdt lufthavnen besat som led i eftersøgningen af den israelske soldat.
Læs ogsåIsrael bomber palæstinensisk premierministers kontorOlmert: Hæren skal bruge al sin kraftFN: 25.000 kan blive fordrevet i GazaHamas truer med selvmordsangreb
Lørdag den 1. juli:
Israelske styrker og bevæbnede Hamas-folk støder sammen i den sydlige del af Gaza. Det kommer til en af de heftigste ildkampe, siden Israel sendte militær ind i området.
Fredag den 30. juni:
Israelsk luftvåben bomber natten til fredag det palæstinensiske indenrigsministerium i Gaza By. Bygningen står natten igennem i brand efter angrebet, der også rammer indenrigsministerens kontor. Missilangrebet er led i en massiv israelsk offensiv, hvor både helikoptere og jagerfly angriber mere end et dusin mål i og omkring Gaza By. Hamas' regeringschef siger han forsøger at løse konflikten, men giver ingen indrømmelser til Israel.
Læs ogsåOptrappet konflikt i Gaza
Torsdag den 29. juni:
En ung israelsk bosætter findes dræbt nær Ramallah. Han blev i weekenden bortført af De Folkelige Modstands Komiteer. Israelske kampvogne opstiller rundt om den nordlige del af Gaza. Der affyres granater ind i det palæstinensiske område. Herfra svares der igen med raketter.
Israel anholder 80 højtstående Hamas-medlemmer på Vestbredden. Blandt de anholdte er 21 parlamentsmedlemmer og 8 palæstinensiske ministre. Israel affyrer missiler mod en bil med en repræsentant fra Islamisk Jihad i Gaza by. Han overlever.
Militante palæstinensere sprænger et fire meter bredt hul i grænsemuren mellem Gaza og Egypten Israelske missiler rammer elværk i det sydlige Gaza og lægger det meste af området uden strøm.
Onsdag den 28. juni:
Israelske tropper og kampvogne trænger ind i den sydlige del af Gazastriben. Aktionen bliver indledt kort efter at israelske fly og kamphelikoptere havde angrebet tre broer og det største kraftværk i den centrale del af Gazastriben.
Tirsdag den 27. juni:
I løbet af tirsdagen finder der omfattende israelsk militær opbygning sted ved Gaza. Israel har kampvogne og soldater til grænsen til Gazastriben, der er klar til at rykke ind for at finde den bortførte israelske soldat. Militante palæstinensere har sendt fire raketter mod en israelsk by ved Gaza.
Mandag den 26. juni:
Israel kræver, at Hamas-regeringen udleverer den israelske soldat, der blev bortført af Hamas-folk, efter at de havde angrebet en grænsepost ved Gazastriben og dræbt to israelske soldater. Israels militær har desuden fået ordre til at forberede en langvarig og omfattende militær operation i de palæstinensiske områder.
De militante palæstinensiske grupper fremsætter en række krav til gengæld for oplysninger om den savnede israeler. De kræver, at alle kvinder og alle fanger under 18 år skal frigives fra israelske fængsler.
Læs ogsåIsrael kræver bortført israelsk soldat udleveretMilitante palæstinensere kræver løsladelse af fangerIsrael forbereder omfattende militæraktion
Søndag den 25. juni:
En israelsk soldat kidnappes under et palæstinensisk angreb på en grænsepost ved Gaza. Israel kræver bortført israelsk soldat udleveret.