FN's sikkerhedsråd er enige om at fremskynde forberedelserne til at sætte en fredsstyrke ind i Dafur i det vestlige Sudan.
Inden en måned skal generelsekretær Kofi Annan fremlægge en plan for rådet, hvor også Danmark er med ved bordet.
Sudan er imod en FN-fredsstyrke.
Der er allerede en fredsstyrke på 7.000 mand under Den Afrikanske Union i Dafur, men den vil gerne give ansvaret videre til FN fra september.
Konflikten i Dafur har kostet over 100.000 livet og tvunget millioner af mennesker til at flygte.