Emil fra Lönnebergs værksted brændt

To af de største turistattraktioner i Vimmerby i Småland er brændt. Det er Emil fra Lönnebergs snedkerværksted i "Katthult" og Ösjöfors papirværk fra 1777.

To af de største turistattraktioner i Vimmerby i Småland brændte ned natten til lørdag.

Det drejer sig om Emil fra Lönnebergs snedkerværksted i "Katthult" og Ösjöfors papirværk fra 1777.

Senere blev der også opdaget ødelæggelser på forfatteren Astrid Lindgrens museumsgård, Näs, hvor ukendte gerningsmænd havde smadret en rude og trængt ind i bygningen.

Nogle forsøgte også uden held at sætte ild til kirken i Pelarne, som er en af Sveriges ældste kirker. Der skete ingen skader på kirken.