Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary venter endnu et barn.
Det meddeler hoffet. Fødslen er sat til begyndelsen af maj 2007.
I en pressemeddelelse fra hoffet hedder det:
"Deres Kongelige Højheder Kronprinsen og Kronprinsessen har den glæde at meddele, at Kronprinsessen venter barn.
Fødslen forventes at finde sted på Rigshospitalet i begyndelsen af maj 2007.
Kronprinsessen vil under graviditeten varetage sine officielle opgaver så længe som muligt."
QuickVote:
Om et par uger rejser kronprinsparret og prins Christian til Australien for at besøge Marys familie på Tasmanien. Ifølge hoffets informationschef, Lis M. Frederiksen, har kronprinsessen det godt og gennemfører som planlagt den lange rejse.
Fødslen finder sted på Rigshospitalet, hvor kronprinsessen også fødte storebror Christian.
Det skete den 15. oktober 2005, og ifølge Lis M. Frederiksen bliver det igen centerdirektør Bent Ottesen og klinikchef Morten Hedegaard, der får ansvaret for den kongelige fødsel. Dengang havde Mary Frederik ved sin side under hele fødslen, og det er også planen denne gang.
Mary og Frederik har ved flere lejligheder fortalt, at de ønskede mere end ét barn, og længe har der været holdt øje med Marys mave. Senest i september, da kronprinsparret deltog i kejserinde Dagmars genbegravelse i Sankt Petersborg.
Under en ceremoni i Isacc Katedralen måtte Mary pludselig forlade sin ståplads ved siden af Frederik, og bagefter kunne ceremonimester Christian Eugen-Olsen fortælle, at kronprinsessen var blevet utilpas, fordi hun ikke havde fået væske nok. Rygtet om graviditet ønskede kongehuset på daværende tidspunkt ikke at kommentere.
Kronprinsesse Mary er 34 år. Hun blev gift med 38-årige kronprins Frederik den 14. maj 2004, og parret fik sit første barn, prins Christian, den 15. oktober sidste år. Han blev døbt den 21. januar i år.
Parrets næste barn bliver nummer tre i tronfølgen efter sin storebror og sin far.
ExternalContenthttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532823076187a21a38d5987ehttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532823086187a21a38d59881http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532823086187a21a38d59884http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532823086187a21a38d59887http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532823086187a21a38d5988ahttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532823086187a21a38d5988d