Når en skolelærer sætter sit kryds ved kommunalvalget på tirsdag, så havner krydset med stor sandsynlighed på et af de røde partier.
Det viser en undersøgelse som DR lavet, hvor 4705 skolelærere over hele landet har deltaget.
Hele 69% af lærerne vil sætte kryds ved enten SF eller Socialdemokraterne ved det kommende kommunalvalg. Hvis Enhedslisten og De Radikale regnes med, rundes de 84%.
Mest populære blandt lærerne er politikerne fra SF. Her vil 41% af lærerne sætte deres kryds.
Knap hver tredie lærer vil sætte deres kryds ved Socialdemokraterne. Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti er i lærernes øjne ikke særligt attraktive, med henholdsvis cirka 8 og 3 og 1 procent.