Det er meget få mænd, der tager imod kommunernes tilbud om hjælp, når en kræftsygdom ændrer deres liv.
Der er stort set lige så mange mænd som kvinder, der bliver ramt af kræft, men hvis man ser på, hvem det er, der melder sig kræftrehabilitering, så er tre ud af fire, kvinder, viser et nyt ph.d.-projekt der tager udgangspunkt i Region Midtjylland.
Rehabilitering fastholder sygdomstankerne
En af grundene til det ringe fremmøde er, at kommuner og sygehuse ikke er gode nok til at koordinere indsatsen, som skal få mændene med.
En anden årsag er, at mændene ser rehabilitering som en fastholdelse i sygdommen.
Det konkluderer Charlotte Handberg, der er projekt- og udviklingskonsulent ved Marselisborgcenteret i Aarhus, samt ph.d.-studerende.
Hun er netop ved at lægge sidste hånd på et ph.d.-projekt, der handler om, hvorfor mænd ikke møder op til kræftrehabilitering.
Ligger vågne om natten
Charlotte Handbergs forskning viser, at mændene har de samme behov for at tale om sygdommen, som kvinder har.
- De fortæller, at de ligger vågne om natten, er bange og har rigtigt mange bekymringer og angst, siger hun.
Men dét er ikke nok til at få mændene til at søge professionel rådgivning.
Rehabiliteringen appellerer ikke til mænd
Sidste år sagde 200 kræftramte i Kolding Kommune ja til kræftrehabilitering, men kun 50 af dem var mænd.
Bettina Olesen er sundhedskoordinator i kommunen, og hun erkender, at der lige nu er for få tilbud, der appellerer til mænd.
- Jeg tror ikke, at det er sådan, at mændene ikke har behov, for nogle af de ting vi kan hjælpe med. Det er mere, at tilbuddene skal matche de behov, som mændene reelt giver udtryk for. Det skal vi være bedre til at finde ind til, siger hun.
Mænd føler sig fastholdt i sygdommen
Forskningen viser også, at mange mænd, ser rehabiliteringen som noget negativt, fortæller Charlotte Handberg.
- Vi sundhedsprofessionelle tænker, at rehabilitering er en vej tilbage til normalen og hverdagen.
- Mændene tænker det stik modsat. De føler, at de bliver fastholdt i deres sygdom, og det er ikke så hensigtsmæssigt, siger hun. Bedre kommunikation er vejen frem
Hvis der skal flere mænd ind i rehabiliteringstilbuddene, så kræver det, at kommunerne og sygehusene bliver bedre til at tale sammen og koordinere indsatsen, mener Charlotte Handberg.
På Vejle Sygehus erkender den ansvarlige for kræftrehabilitering, Rikke Bagge Skou, at samarbejdet med kommunerne ikke fungerer optimalt.
- Vi har dels fra sygehusets side ikke været strukturerede nok i forhold til af få vurderet vores patienters behov, og samtidig er det er ikke alle kommuner, der har lige store tilbud om rehabilitering, siger hun.