Behandlingen af kræft i æggestokkene er så lovende på Vejle Sygehus, at kvinder kommer helt fra Israel, Italien og Tyrkiet for at få hjælp.
Vejle Sygehus har siden 2007 forsket i behandlingsmetoder mod kræft i æggestokkene, og der er opnået gode resultater i behandlingen af sygdommen.
Vækker opsigt i udlandet
Afdelingen har ikke mindst succes med at hjælpe kvinder, der har arvelig kræft i æggestokkene, og det er den behandling, der har vakt opsigt i udlandet.
Behandlingen sker med såkaldte parp-hæmmere, som er et protein, der forhindrer kræftceller i at reparere sig selv efter behandling.
Den onkologiske afdeling på Vejle sygehus har tilbudt behandlingen i tre år, og den virker helt exceptionelt godt, siger Læge på Onkologisk Afdeling, Karina Dahl Steffensen.
- Vi har kvindelige patienter, som er rejst hertil fra Sverige, Israel, Italien og Tyrkiet for at få behandling med parp-hæmmere, siger hun.
170 kvinder er blevet hjulpet
Onkologisk Afdeling i Vejle har også gode erfaringer med at behandle den ikke arvelige form for kræft i æggestokkene.
Afdelingen var det første sted i landet til at anvende stoffet Avastin i behandlingen, og 170 kvinder er blevet eksperimentelt behandlet på afdelingen.
Hos cirka 30 procent af patienterne svinder svulsten ind, og hos endnu flere stabiliserer sygdommen sig i en længere periode. Samtidig giver behandlingen færre bivirkninger end kemoterapi.
- Det har virket for os at give en behandling med stoffet Avastin, der forhindrer udvikling af blodkar. Derfor kan vi hjælpe de patienter, som ikke har andre behandlingsmuligheder til at få det bedre i en længere periode, siger professor på Onkologisk Afdeling, Anders Jakobsen.
Svært at opdage sygdommen
Kræft i æggestokkene er en sygdom, der er svær at mærke i kroppen. Derfor bliver den i mange tilfælde først opdaget meget sent hos de fleste.
I de fremskredne tilfælde er det begrænset, hvad lægerne kan gøre, og derfor kan patienterne ofte forvente højst at leve 4-5 år med sygdommen efter operation og kemoterapi.
Symptomerne på kræft i æggestokkene er næsten umærkelige, og sidder midt i maven skjult bag flere organer. Symptomerne kan bedst beskrives som en længere tids skranten.