Ynglebestanden af skarv i Danmark er den laveste i 20 år. Alligevel er den fiskespisende fugls negative indflydelse større end nogensinde. Det kan man læse i en ny rapport fra DTU Aqua.
Rapporten er skrevet af landets førende skarv-eksperter, der har samlet al tilgængelig viden om skarvens søgning efter føde.
- Siden 2009 har skarven ændret adfærd. Hvor de tidligere åd ude på den åbne kyst, er de i nogle tilfælde begyndt at spise fra ferskvand, fortæller fiskebiolog Kaare Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund.
- I nogle vandløb er det et kæmpe problem, hvor fiskebestanden er banket helt ned. Det er især de fisk, der bliver i ferskvand hele tiden, såsom Stalling og Bækørreder, der har det slemt, fortæller han.
Kold vinter skyld i nye vaner
Skarvenes ændrede spisevaner skyldes den kolde vinter i 2009-2010, hvor fjordene var dækket af is.
- Når vandet er koldt, så trækker skarvens byttedyr ud på dybt vand, hvor fuglen ikke kan fange dem. Så er der ikke så mange andre steder at begynde at jage end i åerne, hvor de er fløjet hen og er gået i gang med at æde, fortæller Kaare Ebert.
Efter isen på fjordene igen var smeltet, vendte størstedelen af skarvene tilbage til det åbne vand, men en del af bestanden har holdt fast i de nye vaner.
- En procentdel af bestanden har lært, at de skal æde i ferskvand og har givet det videre til familien, der drøner rundt i ferskvand og æder Ørreder, Laks og Stallinger, siger Kaare Ebert.
Rapporten understøtter skarv-modstandere
- Nu er der dokumentation for, at der er et problem med skarven. Tidligere troede man ikke, at skarven kunne skabe de store problemer, for hvem kan være så dum at fange alle fiskene, så der ikke er nogen tilbage? Det kan skarven faktisk, for den kan bare flyve videre til næste vandløb, fortæller Kaare Ebert.
Danmarks Sportsfiskerforbund har sendt et åbent brev til Folketingets Miljøudvalg, som de vil have til at forstå problemets omfang.
- For det første vil vi gøre opmærksom på, at dette er et problem, så de kan forstå det. Desuden foregår der noget udvalgsarbejde i noget, der hedder skarvudvalgsgruppen, som skal komme med anbefalinger til, hvordan vi skal behandle dette problem fra 2015. Så håber vi lidt på, at der skal komme politisk velvilje til at vi skal tage hånd om problemet, siger Kaare Ebert.
Rapporten om skarvens negative indflydelse slår fast, at skarven hører til i den danske natur og der ikke skal indledes en general heksejagt på den forslugne fugl.