Nu skal statslige arbejdspladser rykkes til provinsen

Alt for længe har der været snak om, hvordan man kan flytte statslige arbejdspladser til provinsen. Nu skal der handling bag ordene.

Der skal flyttes statslige arbejdspladser ud til provinsen. Udvalget for Landdistrikter og Øer holder møde 22 april, og nu skal der ikke kun snakkes, men også handles.

- Vi ønsker handling i stedet for snak. Sådan lyder budskabet fra formanden for Udvalget for Landdistrikter og Øer, Hans Christian Schmidt (V).

Debatten om at flytte flere af statens arbejdspladser til provinsen har kørt længe, men nu kommer der også handling bag ordene.

Det håber Udvalget for Landdistrikter og Øer, at en høring på Christiansborg 22. april vil medføre.

På høringen vil man klæde udvalgets medlemmer på, så de kan vinde diskutionen om at få flere statslige arbejdspladser til provinsen.

Fup eller fakta

Igennem viden og erfaring fra blandt andet ledere i provinsen, skal udvalget bliver klogere på, hvad der er fup og, hvad der er fakta, når man diskuterer udflytning af statslige arbejdspladser til provinsen:

- Vi skal have en højere viden og en større forståelse. Både på det erfaringsmæssige og på de undersøgelser, der er lavet. Og forhåbentlig vil den viden føre politikerne tættere på en beslutning om at flytte arbejdspladserne, siger Hans Chritsian Schmidt.

Ikke bare snak

Også Troels Ravn rfa Socialdemokraterne ser frem til høringen:

- På mødet vil vi få et vidensgrundlag, så vi finder ud af, hvad der er op og ned. Forhåbentlig bliver det ikke kun ved snakken, for vi vil også gerne følge op med konkret handling, siger han.

Til stede på mødet vil der blandt andet være erhvervsledere fra provinsen og fra udlandet. Det er blandt andet deres erfaringer, der skal give et overblik over udflytning af statslige arbejdspladser.