Når de automatiske brandalarmer i landets virksomheder begynder at hyle uden grund, så bliver det en dyr fornøjelse for landets virksomhedsejere.
For selvom virksomheden med det samme opdager, at alarmen er gået i gang ved en fejl og derfor ringer til brandvæsenet for at afmelde problemet, så kommer sprøjterne alligevel ud med tre vogne og en indsatsleder. Og det resulterer i en regning på 5.000 kroner til virksomhedsejerne.
Rolf Fribæk, der er ejer af Danhostel Møn i Borre på Sydsjælland, kalder proceduren aldeles vanvittig. Han brugte sidste år 70.000 kroner på at betale brandvæsenet. Og det på trods af at han ringer med det samme, når hans system laver fejl.
Vandrehjemsejer: Spild af ressourcer
- Vi tør efterhånden ikke tage herfra af frygt for, at der kan opstå ting, som kan sætte alarmen i gang ved en fejl. Det er jo spild af både brandvæsenets ressourcer og vores. Hvad hvis der er en reel alarm på Bogø, der ligger 45 kilometer herfra, spørger Danhostel-ejer Rolf Fribæk.
Hos Midt- og Sydsjællands Brand & Redning kan beredskabsdirektør Flemming Nygaard-Jørgensen godt forstå frustrationen. Men han mener dog, at brandvæsenet bare overholder gældende lovgivning.
- Der står i loven, at vi skal rykke ud, når vi får en alarm om brand. Og en automatisk brandalarm bliver sidestillet med en alarm fra 112, så vi skal faktisk rykke ud, siger Flemming Nygaard-Jørgensen.
"Taxameteret" ruller fra alarmens første sekund
Årsagen til den kedelige regning til virksomhedsejerne skal findes i de overenskomster, som de frivillige brandmænd arbejder under. Ifølge Flemming Nygaard-Jørgensen skal de frivillige brandmænd nemlig have løn fra alarmens første sekund, så i alle tilfælde vil virksomheden få en regning.
Annette Lind, der er beredskabsordfører for Socialdemokraterne, har dog ingen planer om at ændre loven. Heller ikke selv om hun mener, at de tusindvis af blinde alarmer er et samfundsmæssigt problem.
- Der er ingen tvivl om, at når alarmen går, så skal brandvæsenet rykke ud. Det kan jo være at virksomhedsejeren tager fejl, hvormed det måske brænder et helt tredje sted. Så vi tør ikke tage chancen med at få ændret loven, siger Anette Lind.
Horesta: Brandvæsnet behøver ikke at rykke ud
Hos HORESTA, der er hovedorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, kan man ikke genkende udmeldingen om, at brandvæsnet skal rykke ud hver gang. Det er nemlig noget, som man beslutter i kommunerne.
- Vi har haft kontakt til Beredskabsstyrelsen, som bekræfter, at det er noget, man træffer beslutningen om ude i kommunerne. Så det er altså ikke en pligt, at brandvæsenet skal rykke ud, siger chefjurist i HORESTA, Kaare Friis-Petersen.
Sidste år rykkede brandvæsenet ud til 15.998 blinde alarmer rundt om i landet. Set i forhold til 2008 er det en stigning på 42 procent, viser de nyeste tal fra Beredskabsstyrelsen, som DR Sjælland har fået indsigt i.