Ny, dyr medicin til behandling af kræft, gigt - og infektionssygdomme som eksempelvis HIV, AIDS og leverbetændelse - er hovedårsager til at sygehusenes medicin-budgetter sprænges.
- Eksempelvis smitsom leverbetændelse af type C, som nu er nem at behandle, siger lægefaglig direktør på Regionshospitalet Horsens, Jørgen Schøler Kristensen, der også er formand for Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS).
- Tolv ugers behandling og over 90 procent bliver raske. Sammenlignet med tidligere, hvor en besværlig behandling fyldt med bivirkninger gjorde færrre raske. Til gengæld koster medicinen over en halv million kroner pr. patient, forklarer han.
Medicinudgifter vil stige med seks milliarder kroner
Udgifterne til sygehusmedicin i Danmark er de sidste syv år steget med 3,7 milliarder kroner - det er næsten en fordobling.
Og udgifterne vil stige med yderligere seks milliarder kroner de næste fem år, viser beregninger.
Derfor er politikerne nødt til at lave en priotering af, hvor man vil bruge den nye medicin, for der er ikke råd til det hele, mener Jørgen Schiøler Kristensen.
Seks milliarder svarer til drift af seks store sygehuse
- Seks milliarder kroner er rigtig meget. Hvis man ser på Regionshospitalet Horsens, så svarer seks milliarder kroner til cirka seks hospitaler af vores størrelse - og vi har omkring 1.500 ansatte.
- Det vil sige, at man skal finde en besparelse, der reducerer antallet af hospitaler væsentligt i Danmark for at realisere de her penge, siger Jørgen Schiøler Kristensen.
- Vi kan selvfølgelig effektivisere og spare. Men det er ikke til at se, hvordan det kan lade sig gøre i den størrelsesorden.