Vi skyller alt for meget lort ud i toilettet. Altså af den slags, som ikke burde ende der.
Alt, fra småting som vatrondeller og vatpinde til undertøj, håndklæder, bleer, klude og plaststykker, ender i afløbet, og det skaber problemer med stoppede pumpestationer.
- Det bliver revet i stykker undervejs og bliver så til sådan en stor klæg masse, som sætter sig fast, fortæller driftsleder i Syddjurs Spildevand, Katrine Edvard.
- Nogle gange har vi en hel spandfuld, der sætter sig fast og som skal pilles ud af pumpestationerne.
Problemet med skrald i kloakken er et landsdækkende fænomen, og der skal hankes op i folks skraldevaner, hvis problemet skal undgås.
Derfor har man i Syddjurs Spildevand startet en kampagne, der skal sætte fokus på, hvad man kommer i toilettet, vasken og badeværelsesristen, skriver Randers Amtsavis.
Klude er surt arbejde
For afløbssystemet skal ikke bruges som et alternativ til skraldespanden.
- Det er som om, at folk har en idé om, at når bare det er skyllet ud, så er det væk. Men det er det jo ikke, siger Katrine Edvard.
I Syddjurs Spildevand har man et vagthold på to mand, der døgnet rundt står klar til at klare tilstoppede brønde, og det koster penge, som man ellers kunne have sparet.
- Det er et spørgsmål om kroner og ører og et spørgsmål om arbejdsmiljø, for de folk, der skal ud og rense pumpestationerne. Det er ikke særlig behageligt at kigge på alle de klude og plaststykker, der sætter sig fast.
Toiletsvineri kan koste dig penge
Udover ekstra omkostninger for spildevands-virksomhederne, kan den enkelte forbruger også risikere at betale for forstoppelserne.
Afløbet ud til hovedkloakken er nemlig brugerens eget ansvar, så tilstopninger her skal man selv håndtere.
- Det er jo let at sortere fra, så der ikke skal bruge så mange ressourcer på det, siger Katrine Edvard.