Varmestue får grønlændere til at droppe flasken

En varmestue i Aarhus har succes med at få grønlændere væk fra byens torve.

En varmestue har succes med at hjælpe grønlændere ud af deres drikkeri.

En varmestue specielt til hjemløse grønlændere er en succes.

Varmestuen ligger i Aarhus, og det er Kirkens Korshær, der står bag.

- Vi når de allermest socialt udsatte grønlændere. Vi ser dem ikke længere stå og hænge på byens torve. Nu har de et mere fremtidsorienteret sted at være, siger Morten Aagaard, der er leder af Kirkens Korshær i Aarhus.

Det er forbudt at drikke alkohol på varmestuen, og det har været godt for en del af de grønlandske hjemløse.

Korshærsleder: Hos os får de lyst til holde op med at drikke

- Når man sidder på en trappesten med en flaske vodka, har man ikke lyst til at lave andet. Hos os får man lyst til at lave noget andet og får måske også lyst til at holde op med at drikke, siger Morten Aagaard.

Varmestuen har sendt fem til afvænning og fire er startet i arbejdstræning på Kofoeds Skole.

- Man få lyst til at opleve andre sider af livet, når man ikke drikker. Det gør de her grønlændere heldigvis også, fortæller leder Morten Aagaard.