2013 har givet en markant stigning i overtrædelser af våbenloven i Østjylland. Det sker vel at mærke efter at der fire år i træk har været en faldende tendens af beslaglagte våben.
- Det er peberspray, der får statistikken til at gå op.
Det fortæller vicepolitikommissær Kristian Harlev Sørensen, der er leder af specialpatruljen ved Østjyllands Politi.
Øvrige våben ligger konstant
Kristian Harlev Sørensen glæder sig over, at antallet af knive og skydevåben ligger konstant.
- Det følger vi nøje, og sker der afvigelser, så vil vi gribe ind.
Det koster en bøde på op til 3000 kroner, hvis politiet finder en peberspray hos folk, og hvis man bruger den kan det give en betinget fængselsstraf.