Mange håndværkere laver fysisk hårdt arbejde hver dag. Men kan de blive med at holde til dét, indtil de kan gå på pension som 69-årig? Det skal Arbejdsmedicinsk Klinik ved Aalborg Universitetshospital nu undersøge.
Per Flege fra Nibe valgte for nyligt at gå på efterløn som 62-årig efter et langt arbejdsliv som landbrugsmaskinsmed. Han startede allerede som 10-årig dreng med at hjælpe sin far, der var smed. I dag - 52 år senere - kan han mærke alderen trykke.
- Jeg kunne mærke, at jeg ikke længere kunne det, jeg plejede at kunne.
Derfor har han valgt at stoppe med sit arbejde og er gået på efterløn.
- Jeg er glad for min beslutning. For jeg var begyndt at være meget træt og udkørt, når jeg kom hjem fra arbejde, siger han.
Pensionsalder hævet
I 2012 forhøjede Folketinget pensionsalderen, så dem der er født efter 1966, først kan gå på pension, når de er fyldt 69. Og man forventer, at pensionsalderen vil stige i takt med, at vi danskere lever længere og længere.
Men dét bliver et problem for dem, der har et fysisk hårdt arbejde, lyder det fra Øyvind Omland, overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik i Aalborg.
For selv om vi lever længere, så er det ikke ensbetydende med, at aldringen starter senere i livet, siger han.
- Rent fysiologisk så er der nogle begrænsninger. Kroppens forfald accelererer voldsomt, fra man er 65. Så man kan godt frygte, at nogle af de her mennesker får problemer.
Undersøger håndværkeres fysiske tilstand
Arbejdsmedicinsk Klinik i Aalborg skal over de næste tre år undersøge, hvordan håndværkere påvirkes af deres alder i forhold til at kunne passe arbejdet.
- Det er vigtigt at finde ud af, fordi det kan blive et problem, man bliver nødt til at tage hånd om. Man bliver nødt til at se på, om arbejdspladser skal indrettes på en anden måde, så ældre håndværkere kan fortsætte med at arbejde, siger han.
Og 62-årige Per Flege er glad for, at han ikke skal arbejde til han er 69 år.
- Jeg har ondt af dem, der skal arbejde så længe. Mange af dem, der har haft et fysisk arbejde er jo simpelthen slidt ned, siger han.
Undersøgelsen indeholder blandt andet interviews, spørgeskemaer og fysiske undersøgelser af håndværkere.
Projektet er støttet med 3,5 millioner kroner fra Arbejdsmiljøforskningsfonden.