Der er fuld opbakning til Venstres formand Lars Løkke fra Henrik Buchhave, formand for kommuneforeningen i Frederikshavn - og medlem af Venstres forretningsudvalg.
Henrik Buchhave er helt tilfreds med de forklaringer, han fik fra Lars Løkke om partibetalt tøj, rejser og skat af det.
Mens andre efterlyser dokumentation, så er Henrik Buchhave tilfreds med forklaringerne.
- Hvis man skal have tillid til et andet menneske, så duer det jo ikke, at man skal stå og dokumentere ting overfor hinanden.
Der er ikke lagt låg på sagen
Politiske kommentatorer mener ikke, der er lagt låg på sagen, men det er der for Henrik Buchhaves egen del.
- Det er medierne, der bestemmer om sagen er død eller ej. Men hvis vi som medlemmer holder op med at hælde brænde på det bål, så brænder det vel ud på et tidspunkt, siger han.
Ifølge ham venter der nu et arbejde med at genskabe tillid til Lars Løkke og Venstre.
Må arbejde benhårdt
- Vi må arbejde benhårdt på at fortælle vælgere og medlemmer, at det Lars Løkke siger, også er det, han gør, siger Henrik Buchhave.
På Lolland siger lokalformand Benny Damgaard, at hans medlemmer har brug for dokumentation for, at alt er i orden, hvis troværdigheden skal opbygges igen