Flypassagerer ved ikke nok om de rettigheder, de har, hvis deres fly er forsinket eller aflyst.
Derfor har Forbrugerrådet Tænk sat gang i en kampagne for at gøre opmærksom på passagerenes rettigheder.
For flyselskaberne er for dårlige til selv at informere om, hvilke rettigheder man har som passager.
- De fleste mennesker har oplevet fly, der er forsinket eller aflyst, men de ved ikke, hvilke rettigheder, de har.
- Flyselskabet har ikke informeret om det, og i de fleste tilfælde, har de heller ikke fået noget fra flyselskabets side, siger Vagn Jelsøe, der er Forbrugerrådet Tænks vicedirektør.
Som et led i kampagnen er Forbrugerrådet Tænk er her til morgen i Aalborg Lufthavn for at dele oplysningsmateriale ud til passagererne.