Hjemløse grønlændere i Aalborg skal tælles.
Nye tal fra Socialforskningsinstituttet slår fast, at der i Danmark lever 350 grønlændere på gaden - af dem holder 26 procent til i Aalborg-området.
- Vi vil prøve at lave en ny optælling her i uge 47-48. Vi er klar over, at vi har en del grønlændere, som ikke har deres eget sted at bo, siger Jeppe Bülow Sørensen til Grønlands Nationalradio. Han er leder af Aalborg Kommunes Grønlænderenhed.
- Nogle har faktisk haft både arbejde og bolig, måske især i nogle af de mindre byer i Grønland, men måske synes at tingene er for dyre og man får for lidt ud af det og så er der måske et barn, der er på efterskole, så siger man: "Nu tager vi til Danmark, så får vi et arbejde hernede".
Men det er ikke så let at få arbejde i Danmark, især hvis man ikke kan sproget, siger Jeppe Bülow Sørensen.