Mange kommuner investerer i disse år i ny gadebelysning med LED-pærer.
De er billige i drift, men lamperne er ekstra følsomme over for lynnedslag. Og det kan ende med mørklagte byer og en kæmpestor regning.
Lyn gav regning på 300.000 kroner
Ved juletid slog lynet ned i byen Tim ved Ringkøbing. Det betød, at over 100 nye LED-lamper sprang.
- Vi må nok konstatere, at den her teknologi er mere modtagelige over for lyn i forhold til den gamle, siger Henrik Jensen, der er driftsleder ved Ringkøbing-Skjern Forsyning.
Regningen blev på over 300.000 kroner, som kan ende hos kommunen. Sagen er endnu ikke afgjort med producenterne.
Meteorologer: Flere lyn i vente
De resterende lamper i Ringkøbing-Skjern skal nu sikres. En regning som producenten påtager sig.
Ifølge meterologerne kan vi forvente endnu flere lynnedslag i fremtiden på grund af den globale opvarmning.
Forkortelsen LED står for Lys Emitterende Diode.