Industritekniker og værktøjsmager. Det er ikke praktikpladser, som mange lærlinge søger.
Derfor er blandt andet de to stillinger svære at besætte, fordi unge praktiksøgende fra erhvervsskolerne kun søger bestemte fag.
Det fortæller Jesper Kvistgaard, der er uddannelseschef hos pumpekoncerne Grundfos i Bjerringbro.
Her får man fem gange flere ansøgninger til lærepladser indenfor it end til en læreplads som industritekniker. Jesper Kvistgaard mener, det skyldes, at navne som industritekniker og værktøjsmager ikke siger lærlingene ret meget.
Titel siger ikke meget
- De har allesammen nogle titler, som ikke lige siger noget om, hvad uddannelsen egentlig dækker over. Det gør også, at der er rigtig mange, der ikke ved, hvad søren det er for en uddannelse, siger han.
For eksempel laver en værktøjsmager meget andet end skruetrækkere. Han eller hun producerer blandt andet også støbeforme til store maskiner.
En industritekniker skal både kunne programmere maskiner, reparere dem og svejse.
Mangel på faglærte kan koste ordrer
En undersøgelse fra Dansk Industri viser, at 273 af deres medlemsvirksomheder mangler kvalificerede og motiverede ansøgere.
- Hvis ikke vi har de faglærte, vi har brug for, så må virksomhederne sige nej til ordrer og opgaver, som kan være med til at sikre vækst i Danmark, siger erhvervsuddannelseschef Lone Bertelsen fra Dansk Industri.
Fødekæden skal sikres
Hos Grundfos er Jesper Kvistgaard enig i, at manglen på lærlinge kan medføre alvorlige konsekvenser for virksomheder som Grundfos.
- Vi kan blive nødt til at bede nogle andre udføre et stykke arbejde, så det er meget vigtigt for os, at vi hele tiden har nok faglært arbejdskraft, siger han.
- Det kan have nogle rigtig trælse konsekvenser, hvis ikke vi sikrer vores egen fødekæde, understreger Jesper Kvistgaard.