De omstridte randzoner langs vandløb og søer kan være både intelligente og til gavn.
Det siger landmændene nu, selvom vi normalt hører dem protestere indædt mod de nye randzoner langs søer og vandløb. Samtidig fortsætter erhvervet dog den politiske kamp mod de forhadte randzoner.
I dag inviterer Vestjysk Landboforening til en demonstration i en grøft nær Spjald. Her vil foreningen vise, hvordan randzonerne kan bruges intelligent og til gavn for landbruget, som foreningen selv udtrykker det:
- Vi er imod de generelle randzoner, men de kan godt bruges på steder, hvor de har en virkning, siger Søren Christensen, der er formand for Vestjysk Landboforening.
En ekstra grøft beskytter vandløb
- Det kan nemt være, at man i fremtiden skal have en randzone for at tage det kvælstof, som kommer. Men når vi går ind i projektet her, så er det for at måle på, om det har en effekt, siger Søren Christensen.
Den intelligente randzone er skabt ved at lave en ekstra grøft i kanten af randzonen:
- På den måde kan drænvand fra markerne renses for kvælstof, mens det siver igennem randzonen ud til selve grøften eller vandløbet, siger konsulent Søren Søndergaard fra Vestjysk Landboforening.
Intelligent randzone koster millioner
Det kan ske ved, at kvælstoffet optages i planterne eller omsættes til frit kvælstof, som stiger til vejrs og ikke gør skade.
- Vi laver samtidig forsøg med hvilke planter eller træer, som det er bedst at plante i randzonen. En velplaceret randzone kan også være med til at løse problemer med erosion fra markerne, siger konsulenten.
Præsentationen af den intelligente randzone sker i eftermiddag sammen med forskere fra Aarhus Universitet. Forsøget ved Spjald er en del af det fireårige forskningsprojekt BufferTech med et samlet budget på 21,7 mio. kroner.