Slagteriarbejdere må gå ned i løn eller forvente fyringer

Danish Crown mangler slagtesvin. Derfor skal medarbejderne nu overveje om de vil investere 5 procent af deres løn de næste ti år i at sikre forsyningen af slagtesvin og dermed deres egne job.

Medarbejderne i Danish Crown afviste for nogle måneder siden et system med medarbejderindskud, men nu tages ideen op igen. (© Danish Crown)

Hundredevis af medarbejdere på Danish Crowns slagterier i Blands, Sæby, Herning, Horsens og Ringsted står over for en svær beslutning.

De skal sige ja eller nej til at undvære en del af deres løn de næste ti år. Pengene skal i stedet investeres i et nyt medarbejderinvesteringsselskab, som skal holde hånden under deres arbejdspladser.

Fidusen er at de økonomisk klemte svinebønder skal låne medarbejdernes penge til nye svinestalde. Til gengæld skal de forpligte sig til at slagte svinene på Danish Crowns danske slagterier.

Tjener renter på eget arbejde

Aftalen går ud på at medarbejderne hvert år i 10 år låner Danish Crown fem procent af deres løn. Det løber i alt op i omkring 200.000 kroner for hver medarbejder.

Men på bundlinjen er der ikke tale om lønnedgang.

- Det er et lån, du giver virksomheden, som du får fradrag for. Selve lånet giver også et bette afkast, siger tillidsmanden på slagteriet i Herning Kurt Høj.

Når de 10 år er gået får medarbejderne pengene tilbage plus renter.

Lovgivning på vej

Aftalen ligger ikke endeligt klar endnu, man en bestyrelse skal sikre at medarbejderne får pengene igen, fortæller tillidsmand Kurt Høj. 

- Lovgivningen er ikke strikket sammen endnu. Vi håber, vi måske kan sætte et lille præg på den, siger Kurt Høj.

Det er kun et par uger siden at Danish Crown præsenterede en omfattende strukturplan, der betyder fyring af 800 medarbejdere blandt andet i Faaborg.

Alvorligt økonomisk pres på Danish Crown

- Situationen er værre end jeg troede. Vi leder efter en løsning, hvor vi ikke skal sige farvel til kolleger år efter år, siger fællestillidsmand Lars Mose.

Han har derfor de seneste uger diskuteret løsningsforslag med ledelsen.

- Vi er fem fabrikker som er enige om at gå hjem og fremlægge det her med det for øje, at vi skal bevare fem virksomheder, siger tillidsmand på Herningslagteriet Kurt Høj.

Alternativet er lukninger af slagterier.

Mistanke om svinepest presser økonomien yderligere

Oven i den pressede økonomi kom onsdag mistanken om svinepest i en gris på slagteriet i Herning, som betød at hele slagteriet måtte lukke ned. 

LÆS OGSÅ Svinepest kan slagte dansk svineeksportMen nu har slagteriet det første hold medarbejdere klar til at starte arbejdet igen i eftermiddag, efter at de 700 medarbejdere ellers blev fyret, da svinepest alarmen gik forleden.

- I går eftermiddags fik vi jo heldigvis opløftrende nyheder i form af resultaterne på de første prøver, der viste sig at kunne afkræfte mistanken om svinepest. Det betyder at vi har indkaldt et hold af medarbejdere i detailpakkeafdelingen, som står klar til at genoptage arbejdet i eftermiddag når vi har det endelige svar, siger pressecehf i Danish Crown Jens Hansen.

Dyrt produktionsstop

I dag kommer det endelige resultat af undersøgelserne af den gris der er mistænkt for at have haft svinepest.

- De forløbige resultater, der kom i går betyder, at slagteriet nu ruster sig til at komme i gang igen,  Rent økonomisk betyder det umidlbart et tab på 15-20 millioner kroner, når så stor en fabrik som Herning ligger stille i næsten tre arbejdsdage. Så det er et ganske omfattende økonomisk tab for Danish Crown, fortæller Jens Hansen.