Det er børnene, det går ud over, når samarbejdet mellem lærere og pædagoger ikke dur.
Og det gør det langt fra lige nu, siger Jan Hoby, næstformand for fagforeningen LFS, der blandt andet varetager københavnske pædagogers interesser.
Det er et generelt problem
De samme tilbagemeldinger om dårligt samarbejde og ledelse gør sig gældende i resten af hovedstadsområdet. Det fortæller BUPL i hovedstaden, Storkøbenhavn og Nordsjælland.
- Pædagogerne oplever at være overladt til sig selv, og at de selv skal opfinde den dybe tallerken, siger Jan Hoby.
- Vi får hver dag meldinger ind om, at arbejdsmiljøet for skolepædagoger er ad hekkenfeldt til, og jeg har selv hørt fra lærere, at de er bekymrede for deres skolepædagoger, siger Jan Hoby.
Samarbejde bliver forsømt
Manglende samarbejde er stik imod hensigterne i Skolereformen, og den aftale som ligger mellem de københavnske pædagoger, Skolelederforeningen, Københavns Lærerforening og Københavns Kommune.
Ifølge den, så er netop et stærkt samarbejde, og klarhed om de opgaver pædagogerne skal varetage hele forudsætningen for at løfte det faglige niveau i folkeskolen. Men det ligger langt fra den virkelighed, som pædagogerne oplever.
- Vi får tilbagemeldinger om, at der er meget dårlig kommunikation, dårlig planlægning og dårligt samarbejde på en del af de københavnske skoler, siger Jan Hoby, som understreger, at ansvaret for det dårlige samarbejde ligger hos skolelederne.
LFS: Børnene taber
Hvem det haltende samarbejde går ud over, er Jan Hoby ikke i tvivl om.
- Det er jo ikke skolereformen, der skal lykkes, det er børnene, der skal lykkes.
- Men det kræver, at både lærere og skolepædagoger har et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på kerneopgaven og hvor der er struktur og en synlig ledelse. Der er intet af det, der er optimalt i øjeblikket, siger Jan Hoby.
Skolelederforeningen erkender problemet
Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, medgiver, at der er skoler, hvor samarbejdet ikke fungerer optimalt.
- Selve tiden til samarbejdet og hvordan lærere og pædagoger skal samarbejde, det er et strukturproblem, skolelederne skal skynde sig at få på plads, siger Claus Hjortdal.
Han forklarer, at der er færre penge at gøre godt med.
- Men vi skal også have respekt for, at det er nogle store områder, vi skal ændre på, samtidig med, at der er blevet skåret ned på skoleområdet over de sidste mange år. Det gør, at der simpelthen er færre ressourcer til at løfte opgaven, siger Claus Hjortdal.
Dog erkender Claus Hjortdal, at mange skoleledere kan løfte opgaven bedre, end de gør nu.
- Vi må arbejde lidt hårdere med strukturen, og jeg er sikker på, at det kommer på plads hen ad vejen, slutter Claus Hjortdal.