Kontanthjælpsreform sender jobcentre i alarmberedskab

Socialrådgivere forventer flere trusler fra frustrerede borgere, som bliver skåret i kontanthjælp.

Socialrådgiverere, som blandt andet arbejder på landets jobcentre, er en af de mest udsatte grupper, når det handler om trusler på jobbet. (© Colourbox)

En del kontanthjælpsmodtagere finder til månedsskiftet ud af, at der er færre penge at gøre med, nu hvor kontanthjælpsreformen er trådt i kraft.

Det kan give store frustrationer, som let kommer til at gå ud over socialrådgiverne på landets jobcentre.

Flere jobcentre har derfor forstærket sikkerheden, for at beskytte de ansatte mod trusler og overfald.

Socialrådgivere får fjerdeflest trusler

En rapport fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fra 2012 viser, at socialrådgiverne er den fjerdemest udsatte gruppe, når det gælder trusler på jobbet.

På jobcenteret i Sønderborg forventer jobcenterchef Anni Kirk også, at bølgerne kommer til at gå ekstra højt, når kontanhjælpsreformens realiteter går op for borgerne.

- Hele retorikken de senere år har efter min bedste overbevisning været med til at gøre det mere legitimt at lade sine frustrationer gå ud over budbringerne, siger Anni Kirk.

29 sager om trusler og vold på to år

Der findes ingen opgørelse over hvor mange sager om vold og trusler om vold, der har været på landets jobcentre, men en rundringning til de syv syd- og sønderjyske jobcentre viser, at der har været 29 sager de seneste to år. 

For at beskytte medarbejderne mod flere trusler i forbindelse med kontanthjælpsreformen, har flere jobcentre ansat ekstra vagter. Det gælder blandt andet i Varde.

- Vi vil sikre, at vi ikke får nogle situationer, vi ikke kan håndtere, siger borger- og arbejdsmarkedschef i Varde Kommune, Erik Schultz.

Jobcentrene i Esbjerg, Vejen, Haderslev og Sønderborg har i forvejen tilknyttet faste vagter.