Bornholm har igen fået en central placering i den ulmende konflikt mellem Rusland og NATO-landene.
Der har blandt andet været en række simulerede russiske angreb på den militære lyttestation på Bornholm. Samtidig har danske jagerfly været en del mere i luften for at træne det såkaldte afvisningsberedskab, der bruges, hvis uidentificerede fly nærmer sig danske luftrum.
Russerne overtræder ikke nogen internationale aftaler. De må gerne foretage øvelserne.
Temperaturen daler hastigt
Men selv om den politiske temperatur altså daler hastigt, er vi dog langt fra tilstandene under den kolde krig.
Det vurderer Jens Ringsmose, lektor og institutleder ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet og tillige ekspert i war studies.
- Så længe konflikten pågår i Ukraine, og så længe spændingsniveauet er så højt mellem Rusland og Vesten, vil vi nok se en øget russisk militær aktivitet i Østersøen. Der har blandt andet været en antal simulerede angreb fra russisk side på Bornholm - altså kampfly, der kommer ind, simulerer et angreb og så fjerner sig igen, siger Jens Ringsmose.
Bornholms rolle bliver vigtigere
Han er ikke i tvivl om, at Bornholms rolle bliver vigtigere så længe, der er spændinger mellem Rusland og Vesten. Det er først og fremmest radarinstallationerne - altså evnen til at kunne lytte til russerne - der gør Bornholm særlig vigtig.
Jens Ringsmose tror dog ikke på, at det vil få nogen betydning for militæret på Almegårds Kaserne på Bornholm.
Konflikten kan blive optrappet yderligere i morgen, hvor NATO på sit topmøde forventes at vedtage et forslag om at oprette en særlig indsatsstyrke på 3.500-4.000 mand. De skal med et varsel på 48 timer kunne komme truede østeuropæiske medlemslande til undsætning.